21/01/2025 0 Kommentarer
Info om brand i Høje Taastrup Sognegård
Info om brand i Høje Taastrup Sognegård
# Nyheder

Info om brand i Høje Taastrup Sognegård
Torsdag den 16. januar udbrød der brand i vores Sognegård. Heldigvis opdagede en årvågen nabo røg og flammer ved ”det lille køkken”, og brandvæsenet blev hurtigt tilkaldt.
Takket være brandvæsenets hurtige og effektive indsats blev branden begrænset til køkkenet og forkontoret, mens hele den midterste del af bygningen blev kraftigt skadet af vand og sod.
Politiet arbejder fortsat på at fastslå brandårsagen, og vi håber på et snarligt svar, så vi kan komme videre med forsikring, skadeservice m.m.
Vi ved allerede nu, at vi ikke kan vende tilbage til den berørte del af bygningen foreløbigt. Heldigvis er hverken kordegnefløjen eller graverfløjen skadet, så vi kan fortsat drive kirken som normalt.
Desværre betyder branden, at aktiviteter som Stjernestunder, filmeftermiddage og lignende er blevet "hjemløse". Vi vil dog forsøge at afholde så mange af disse aktiviteter som muligt i kirken.
En stor tak til vores årvågne nabo, det effektive brandvæsen og ikke mindst vores personale, der allerede har indstillet sig på at "rykke lidt sammen" i den kommende tid.
Med venlig hilsen, HK
Kommentarer