Allehelgen
Allehelgen i kirken
Allehelgensøndag er den dag, vi i kirken gør det ekstra tydeligt, at der i kristendommen er plads til alt det svære i livet. Her mindes vi de døde.
Selv om døden er svær at tale om, så er døden en uundgåelig del af livet. Døden er som en skygge, der følger os hver eneste dag. Det er ikke sikkert vi tager notits af den, men den er der altid.
Vores liv indeholder både skønhed og smerte. Det kan vi rumme i kirken. Her kan vi tale om døden uden at miste os selv.
Allehelgensgudstjeneste
Den første søndag i november
- Ved Allehelgen har vi en gudstjeneste, hvor vi mindes de mennesker, vi har mistet. Her er der plads til at tale om døden.
- Det er en gudstjeneste med bibeltekster og salmer om liv og død.
- Under gudstjenesten er der oplæsning af navne på dem, der i det forløbne år er bisat eller begravet fra Høje Taastrup Kirke.
- I løbet af gudstjenesten kan alle komme op og tænde et lys til minde om de døde.
- Efter gudstjenesten vælger mange at gå ud på kirkegården og sætte lys på gravstederne.
At sige verden ret farvel
i livets gry og livets kvæld
er lige tungt at nemme.
Men før døden med sin istap-hånd
gør skel imellem støv og ånd,
og bortvifter hjertets varme,
indslumre skal jeg da med lyst,
som barnet ved sin moders bryst,
i dine frelserarme.
N.F.S. Grundtvig, 1843
Salmebogen nr. 538
Den store hvide flok vi se
som tusind bjerge fuld af sne.
Her gik de under stor foragt,
men se dem nu i deres pragt
for tronen stå
med kroner på
i Himlens præstedragt.
Nu holder de, hvor liv er bedst,
hos ham en evig løvsals-fest.
Hans Adolph Brorson, 1765
Salmebogen nr. 571
Døden kan jeg umuligt forestille mig,
men opstandelsen kunne godt være
lyden af en blank cykelklokke
et sted derude i morgenmørket.
Søren Ulrik Thomsen
"En hårnål klemt inde bag panelet", 2016
Et sted er hverdagen mere end rigelig og
det er så mærkeligt at vi virkelig skal dø.
Men tanken om opstandelsen er ikke
mærkeligere end at vi virkelig findes.
Søren Ulrik Thomsen
”Rystet spejl”, 2011
Halloween er allehelgen
I den danske kirke har vi en lang tradition for at fejre allehelgen den første søndag i november. Det er søndagen efter allehelgensdag den 1. november.
I den danske kirke har vi en lang tradition for at fejre allehelgen den første søndag i november. Det er søndagen efter allehelgensdag den 1. november.
I England og USA kalder de allehelgensaften for halloween.
Græskar var roer
I tiden op til allehelgensaften den 31. oktober er der mange, som køber græskar og skærer dem ud med uhyggelige eller sjove ansigter. Det er en tradition, vi har fået fra USA.
I Danmark brugte vi tidligere udskårne roer på samme måde som vi nu bruger græskar. Roerne blev skåret ud og brugt som lygter i efterårets mørke.
Dødens gru
Ved halloween er der mulighed for at dyrke alt det uhyggelige og skræmmende ved døden. Så er det skeletter og gravsten og bloddryppende masker, der kommer frem. Alt det, vi forbinder med uhygge og gru, bliver luftet. Der er spindelvæv, flagermus og afhuggede hænder.
Det er såmænd ikke så langt fra vores kirkelige tradition for markering af allehelgen.
Når vi i kirken fejrer allehelgen, så viser vi, at der i kristendommen er plads til både dødens mørke og livet lys. Ved allehelgen har vi tradition for at vise, at der i kristendommen kan tales om det skræmmende ved døden. Her kan vi tale om det, der gør os bange og triste.
Ved allehelgen mindes vi de døde, og vi går ud på kirkegården og besøger deres grave.
Allehelgen startede reformationen
Da Martin Luther satte gang i reformation, valgte han allehelgensaften.
Den 31. oktober 1517 slog Luther sine 95 teser mod den katolske kirke op på kirkedøren i Wittenberg.
Derfor er den 31. oktober også jubilæumsdag for reformationen og vores protestantiske folkekirke.
Allehelgen i kalenderen
31. oktober er allehelgensaften (halloween)
1. november er allehelgensdag
1. søndag i november er der allehelgensgudstjeneste
Den største sorg i verden her
er dog at miste den, man har kær.
St. St. Blicher
Sorg er en kærlighed,
du ikke kan komme af med.
Johannes Møllehave
At græde er at mindske
sorgens dybde.
William Shakespeare
Døden og sorgen har en central placering i kristendommen