Fastelavn

Fastelavnsfest

Fastelavn er en festdag. Den indleder en længere periode, fasten, hvor man kan vælge at lade være med at spise eller gøre forskellige ting.

Festen var førhen for voksne, der spise og drak en masse mad og alkohol, klædte sig ud og lavede sjov med hinanden.

I dag er det en fest for børn, der klæder sig ud, slår katten af tønden og spiser fastelavnsboller.

Flæsk, pandekager og aske

De tre første dage efter fastelavnssøndag har navne, som har at gøre med fasten.

Mandag hedder flæskemandag, fordi det er den absolut sidste kød-dag inden påske.

Tirsdag kalder man for hvide tirsdag. Her skal man spise hvid mad, altså mad, der er lavet af mel, æg, sukker eller mælk. Pandekager er derfor på menuen mange steder denne dag.

Onsdag kaldes for askeonsdag. Det er den første dag i fasten, så alvoren har indfundet sig. Navnet hentyder til de særlige andagter, der kan afholdes denne dag. De minder os om, at vi kun er i verden for en tid. Om, at vi er kommet af støv, er støv og igen skal blive til støv. Som symbol på dette får kirkegængerne tegnet et askekors i panden.

Faste

Fastelavn er optakt til den kristne faste – det er den store fest før fastetiden begynder. I Bibelen omtales faste både i Det Gamle Testamente og Det Nye Testamente. Ved at lade være med at spise eller drikke i et bestemt antal dage kan man trække sig tilbage fra hverdagen og i stedet fokusere på sit forhold til Gud.

I den katolske kirke er der tradition for at faste 40 dage inden påske (ligesom Jesus fastede 40 dage i ørkenen, se teksten nedenfor).
Man faster ikke helt, men lader typisk være med at spise kød og drikke vin i hele fastetiden.

I den lutherske kirke er der ikke nogen vejledning i at faste, men fastens grundtanke, at afstå fra noget, vi nyder og gerne må for at give mere tid og plads til Gud, til bøn eller til at gøre noget for andre mennesker, er begyndt at fylde mere også i Folkekirken. Konfirmander opfordres eksempelvis til at holde en pause fra sociale medier eller andre ting, der tager meget af deres tid.

Jesu fristelse i ørkenen

Jesus vendte tilbage fra Jordan fyldt af Helligånden, og ført af Ånden var han ude i ørkenen i fyrre dage og blev fristet af Djævelen. Han spiste ikke noget i de dage, og da de var gået, led han sult. 

Da sagde Djævelen til ham: »Hvis du er Guds søn, så sig til stenen her, at den skal blive til brød.« Men Jesus svarede ham: »Der står skrevet: ›Mennesket skal ikke leve af brød alene.‹ « 

Så førte Djævelen ham højt op og viste ham i ét nu alle jordens riger og sagde til ham: »Dig vil jeg give al denne magt og herlighed, for den er overgivet til mig, og jeg giver den, til hvem jeg vil. Hvis du altså tilbeder mig, skal alt dette være dit.« Men Jesus svarede ham: »Der står skrevet: ›Du skal tilbede Herren din Gud og tjene ham alene.‹ «

Derpå førte Djævelen ham til Jerusalem, stillede ham på templets tinde og sagde til ham: »Hvis du er Guds søn, så styrt dig ned herfra. For der står skrevet: Han vil give sine engle befaling om at beskytte dig, og: De skal bære dig på hænder, så du ikke støder din fod på nogen sten.« Men Jesus svarede ham: »Der er sagt: ›Du må ikke udæske Herren din Gud.‹ « Da Djævelen ikke havde mere at friste med, forlod han ham for en tid.

Lukasevangeliet kap. 4 v. 1-13