Kristi himmelfartsdag
Den dag Jesus steg op til himlen
Efter 40 dage opfaret til himmels
Kristi himmelfartdag er den dag, hvor Jesus bevæger sig fra jorden op til himlen.
Det er denne begivenhed, vi henviser til, når vi i trosbekendelsen siger: ”…opfaret til himmels, siddende ved Gud Faders, den Almægtiges, højre hånd”.
Kristi himmelfart ligger 40 dage efter påskedag, så den falder altid på en torsdag. 10 dage efter Kristi himmelfart er det pinse.
Den hollandske maler Rembrandt malede i 1636 et billede af Kristi himmelfart. Her ses både hele maleriet i ramme og en udgave med flere detaljer.
Sogneudflugt
Kristi himmelfartsdag - i 2020 er det torsdag den 21. maj - er der normalt både gudstjeneste og bustur for menigheden.
I år er busturen droppet pga. corona-virus. I stedet vil vi efter gudstjenesten tage en lille rundtur i højskolesangbogen.
-
Kristi himmelfart i bibelen
Jesus svæver baglæns
ind i det varme røde lys i himlen
Dette billede af Kristi himmelfart er malet af den polske maler Jan Matejko i 1884. Billedet hænger i Kraków
Kristi himmelfart i bibelen
I Ny Testamente er der fire steder, hvor der bliver berettet om Kristi himmelfart.
Markusevangeliet kap. 16,19-20:
Da Herren Jesus havde talt til dem, blev han taget op til himlen, og han satte sig ved Guds højre hånd. Men de drog ud og prædikede alle vegne, og Herren virkede med og stadfæstede ordet ved de tegn, som fulgte med.
Lukasevangeliets kapitel 24,50-51:
Han tog dem med ud af byen, hen i nærheden af Betania, og løftede sine hænder og velsignede dem. Idet han velsignede dem, skiltes han fra dem og blev båret op til himlen. De tilbad ham, og fyldt med glæde vendte de tilbage til Jerusalem, og de var hele tiden i templet og lovpriste Gud.
Johannesevangeliet kap. 20,16-17:
Jesus sagde til hende: »Maria!« Hun vendte sig om og sagde til ham på hebraisk: »Rabbuni!« – det betyder Mester. Jesus sagde til hende: »Hold mig ikke tilbage, for jeg er endnu ikke steget op til Faderen; men gå hen til mine brødre og sig til dem: Jeg stiger op til min fader og jeres fader, til min Gud og jeres Gud«.
Apostlenes Gerninger kap. 1,3 og 1,7-12:
I fyrre dage vise Jesus sig for disciplene.
Da sagde han: »Det er ikke jeres sag at kende tider eller timer, som Faderen har fastsat af egen magt. Men I skal få kraft, når Helligånden kommer over jer, og I skal være mine vidner både i Jerusalem og i hele Judæa og Samaria og lige til jordens ende.«
Da han havde sagt dette, blev han løftet op, mens de så på det, og en sky tog ham bort fra deres øjne. Som de nu stirrede mod himlen, mens han fór bort, se, da stod der to mænd i hvide klæder hos dem. De sagde: »Hvorfor står I og ser op mod himlen, galilæere? Den Jesus, som er blevet taget fra jer op til himlen, skal komme igen på samme måde, som I har set ham fare op til himlen.« Så vendte de tilbage til Jerusalem fra Oliebjerget, som ligger tæt ved Jerusalem, kun en sabbatsvej derfra. -
Hvad er Guds himmel?
-
Jord og himmel er nu forbundet
-
Ny opgave på jorden
Hvordan kom Jesus op til himlen?
På billedet står disciplene med Maria i midten og ser Jesus blive ført op i himlen af nogle engle. Men i bibelen står der ikke noget om engle, der følges med Jesus.
Den sky, Jesus står på, er måske også med til at bære ham op?
Billedet er malet af den italienske kunstner Andrea Mantegna i 1461
Det er ikke helt klart, hvordan Jesus kom op til himlen.
Johannesevangeliet (20,16) giver det indtryk, at det er Jesus selv, som ”stiger op” eller ”hæver sig op” til himlen.
Markus- og Lukasevangeliet giver det indtryk, at andre kræfter sørger for, at Jesus bliver ”båret/taget/løftet op”.
I Apostlenes Gerninger fortælles det yderligere, at disciplene ser, at ”en sky tog ham bort”.
Satte Jesus et fodaftryk ved sit afsæt til himmelfarten?
Der er to slags engle på dette billede malet af den italienske kunstner Giotto i ca. 1304.
Der er dem, vi hører om i Apostlenes Gerninger, hvor vi får at vide, at to mænd klædt i hvidt taler til disciplene nede på jorden. Og så er der to store grupper af himmelske engle, som tager imod Jesus.
Jesus står også her på en sky. Det er næsten som om, Jesus med opstrakte arme griber fat i himlen.
Nogle mener, at Jesus stod på det klippestykke, som ses i det afmærkede sted i gulvet, da han steg op til himlen. I 300-tallet blev der bygget et kapel på stedet: Himmelfartskapellet. Nu er kapellet del af en moske.
Himmelfartskapellet ligger på Oliebjerget øst for Jerusalem og vest for landsbyen Betania. I Apostlenes Gerninger står der, at Jesus stod på Oliebjerget, da han steg til himmels. I Lukasevangeliet står der, at Jesus var i nærheden af Betania, da han steg til himmels.
Hvordan har himmelfarten set ud for disciplene?
Da Jesus bevægede sig op til himlen må hans fødder være det sidste af ham, der har været synligt nede fra jorden.
Disciplene, som stod og så på Jesus, da han steg op mod himlen, må til sidst have set op mod hans fodsåler, som bliver mindre og mindre, før de forsvinder helt op i himlen.
Jesu fødder er symbolet på Kristi himmelfart
Jesu fødder er symbolet på Kristi himmelfart
-
Traditioner ved Kristi Himmelfart
Bøgegrene mod det onde
Tidligere har der nogle steder i Danmark været tradition for at gå i skoven aftenen før Kristi himmelfart for at samle bøgegrene. Så pyntede man hjemmet med de grønne grene for at værne mod hekse og anden ondskab.
Bekæmpelse af møl
En gammel nordisk folkeskik siger, at man kan sikre sit tøj mod møl ved at lufte det Kristi himmelfartsdag.
Skuespil i kirken
I katolsk tid var der gerne skuespil i kirken ved Kristi himmelfart. Ved disse himmelfartsskuespil gennemspillede præster og kordrenge dagen, da Jesus sagde farvel til sine disciple og drog til himmels.
Man lod bl.a. en Kristus-figur forsvinde op igennem et hul i kirkens loft. Oppe fra hullet kastede man efterfølgende en figur af djævelen ned til skræk og advarsel, fordi man vil advare mod, at det onde fik mere frit spil, nu hvor Jesus ikke længere var på jorden. -
Tallet 40 i bibelen
Kun helligdag i Skandinavien
Det er kun i de skandinaviske lande, vi har Kristi himmelfart som helligdag og fridag.
I alle andre kristne lande er den fyrretyvende dag efter påske bare en almindelig torsdag. I de lande foregår kirkens markering af Kristi himmelfart ved gudstjenesten den efterfølgende søndag.
Den flamske maler Rubens billede af Kristi himmelfart er fra 1620