Kyndelmisse
Lysmesse
Latinsk lysmesse
Ordet kyndelmisse er en fordanskning af de latinske ord Candelarum Missa, der betyder lysmesse.
I den katolske kirke indvier man ved lysmessen alle de lys, man skal bruge i kirken i løbet af året.
I Danmark har vi holdt fast ved kyndelmisse på trods af reformationen og Struenses helligdagsreform. Ved kyndelmisse 2. februar var det i gamle dage tid til at gøre status over sit vinterforråd, og her skulle man gerne have halvdelen tilbage. For det er nemlig kun halvdelen af vinterhalvåret (1. november - 1. maj), der nu er gået. Var der mad nok til resten af vinteren var det tid til et sammenskudsgilde, der også blev kaldt kjørmesgilde. Kjørmes er en sammentrækning af 'kerte' (lys) og 'messe' (gudstjeneste).
Jesus er verdens lys
Når vi tænder lys i kirken ved kyndelmisse, så er det for at huske på, at Jesus er et lys for alle mennesker i hele verden.
Udenfor er lyset på vej tilbage. Vintergækker og erantis kommer snart op af jorden for at minde os om, at foråret og de varmere tider er på vej.
På samme måde kan Jesus også bringe lys i vores liv. Han kan give vores liv retning og oplyse de veje, han ønsker, vi skal gå.
Jødiske traditioner - kristne tolkninger
Ved kyndelmisse er der gået 40 dage siden Jesu fødsel, og dermed skal han efter jødisk skik fremstilles i templet.
Denne jødiske tradition betragter kvinden som uren i de første 40 dage efter fødselen. Derefter kan hun komme i templet for at blive renset.
I fortællingen fra Lukasevangeliet i det nye testamente møder Maria, Jesu mor, ved denne lejlighed den gamle mand Simeon, som kalder Jesus for et lys til åbenbaring for hedninger - en forudsigelse af den betydning, Jesus fik for ikke-jøderne, nemlig de kristne.
Den gamle mand i templet
Da deres renselsesdage i henhold til Moseloven var gået, tog de ham med op til Jerusalem for at bære ham frem for Herren – som der står skrevet i Herrens lov: »Alt det første af mandkøn, der kommer ud af moderlivet, skal helliges Herren« – og for at bringe offer, sådan som det er foreskrevet i Herrens lov, et par turtelduer eller to dueunger.
I Jerusalem var der en mand ved navn Simeon; han var retfærdig og from og ventede Israels trøst. Helligånden var over ham og den havde åbenbaret for ham, at han ikke skulle se døden, før han havde set Herrens salvede. Tilskyndet af Ånden kom han til templet, og da forældrene kom ind med barnet Jesus for at gøre med ham, som det var sædvane efter loven, tog han barnet i sine arme og lovpriste Gud: Herre, nu lader du din tjener gå bort med fred efter dit ord For mine øjne har set din frelse, som du har beredt for alle folk: Et lys til åbenbaring for hedninger og en herlighed for dit folk Israel.
Lukasevangeliet kap. 2, v. 22-32
