Høje Taastrup Kirkes historie 1400-1500

Hvælvinger i kirkens loft (ca. 1400)

Kirken havde oprindeligt fladt bjælkeloft, men da koret blev udvidet, er bjælkeloftet erstattet med hvælvingerne, hvilket tydeligt ses deraf, at pillerne, der bærer hvælvingerne, er bygget ”ind” i kirken i den ældste del af kirken, mens de i den østlige del (koret) er sammenbygget med muren og således må være bygget samtidig med denne.

I højgotisk tid, senest vel omkring 1400, har man overhvælvet den romanske kirke, af hvilken skibet fik tre fag simple, omtrent lige store krydshvælv, hvilende på dobbeltfalsede piller med omkringlø­bende kragbånd, hvis profil har rundstav under hul-led, adskilt af et glat skifte. De lidet indskårne Hvælv har ingen Forstærkninger på Oversiden. Ved Indbygningen er der taget hensyn til de eksisterende Døre og Vinduer.

De gotiske tilbygningers kronologi er ikke ganske klar, ældst er dog sikkert søndre våbenhus og sakristiet, som må være nogenlunde samtidige, derefter vestforlængelse og tårn og til slut skibets udvidelse mod øst.

Søndre våbenhus (ca. 1400)

Vestforlængelsen, som fører over i tårnrummet, er af kridtkvadre og munkesten i munkeskifte, men de to materialer er ikke ordnet i bælter.

Umiddelbart over sylden, der er af meget store, rejste kampesten, ses næsten overalt indtil fem skifter munkesten, derfra og op er vestforlængelsen helt af kridtkvadre, kun hist og her isprængt munkesten, der for største delen kan være senere indsat.

Over sylden er der indmuret en velhugget, aflang sten af rød granit, hvis længde er 190 cm, bredde (nu højde) i øst 50, i vest 52 cm. Den skjulte bagside er at dømme efter endefladen i vest ophvælvet, men kun en udhugning kan afgøre, om det drejer sig om en romansk gravsten.

Vestforlængelsen, der er temmelig kort og yngre end skibets hvælvinger (se tegning af grundplan fra 1934), dækkes af et simpelt krydshvælv, der hviler på hjørnepiller med helstens fals (halvstens overribber af sten på fladen og tværstillede trinsten).

Tårnrummet opføres (ca. 1450-1500)

Den forholdsvis korte forlængelse af kirkeskibet mod vest fører over i forlængelsen med tårnrummet, som er den bageste del af kirkerummet.

Fra vestforlængelsen fører en bred rundbue ind til tårnrummet, i hvis syd- og vestvæg en dyb fladbueniche omgiver et spidsbuet, udvendigt tredobbelt falset vindue. Det enkle, samtidige hvælv er indbygget i væggene; bortset fra et topkvadrat har det ingen forstærkninger på oversiden.

Der er ingen spor af oprindelige vinduer; vinduet mod syd er gennembrudt senere.

Kirkens orgel er nu placeret i tårnrummet.

Tårnet (ca. 1450-1500)

Kirketårnet er 30 meter højt.

Tårntrappehuset på nordsiden er fra øverst til nederst af munkesten. Underdøren er fladbuet og falset, trappen er højresnoet om rund spindel af formsten og har loft med udkragede binderstik.

I forrummets vestvæg ses to stemplede munkesten, af hvilke den ene har seks aftryk (3 af form som en rude med diagonalkors, 3 som otte-oddede stjerner), den anden kun to, lidt større (aflangt, ottearmet kors med fire prikker i hver vinkel, symmetrisk om stammen).

En fladbuet, lige gennemløbende overdør fører ind til det mørke mellemstokværk, der i øst har en fladbuet, mod vest falset dør til skibets tagrum. Kridtstensmurværket standser lidt under etagens halve højde; over denne grænse er der udelukkende anvendt munkesten, hvis skråt indtrykkede fuger i stødene ofte minder om midtridse-fuger.

Klokkeophæng
Klokkestokværket har to brede, spidsbuede, falsede, temmelig langt fra hinanden siddende glamhuller til hvert verdenshjørne. Længere nede ses et lag bomhuller til hængestillads. Af gavlene har den østre ni stigende højblændinger, de to yderste til hver side vandret afsluttede, de øvrige aftrappede. I bunden af de to blændinger, der flankerer den smalle midtblænding, ses en fladbuet lyssprække. Vestre taggavl er omtrent ligesådan, kun er her alene den yderste blænding til hver side retkantet, og lyssprækkerne er aftrappede. begge gavle har ni kamtakker.