Høje Taastrup Kirkes historie 1500-1600

Reformationen kommer til Danmark og kirken bliver kongens ejendom (1536)

Høje Taastrup Kirke var oprindelig ejet af romerkirken.

Efter den lutherske reformation var kommet til Danmark i 1536, kom kirken til at høre under kongen.

26. august 1737 bliver Høje Taastrup Kirke købt af ejeren af Benzonsdal, under hvilket gods den forblev, til den overgik til selveje 1. januar 1912.

Thue Mortensøn bliver præst (1536)

Thue Mortensøn er præst ved Høje Taastrup kirke 1536–1561

› klik og læs mere om Thue Mortensøn

Dåbsfad af messing (1550)

Fuld neddykningen som del af dåben ophørte i 1350.

Efter reformationen i 1536 er granitfonten på et tidspunkt blevet flyttet fra indgangen og op i kirkens kor. Herefter er et dåbsfad blevet anskaffet.

Dåbsfadet er et sydtysk arbejde fra ca. 1550, i dets bund ses bebudelsen i relief omgivet af en hund og hjortfrise, der gentages på randen.

Omkring år 1600 bliver der anskaffet et døbefontslåg af kobber.

I 1701 bliver der anskaffet et dåbsfad af sølv.

Kirken forlænges mod øst med nyt kor (ca. 1550)

Østforlængelsen af den oprindelige kirkebygning hviler på meget svære, rejste syldsten, hvorover murværket i 2-3 meters højde er af romanske kvadre fra det nedrevne oprindelige kor, men ellers er muren opmuret af munkesten i munkeskifte, mod øst og syd med et stort rudemønster af sortbrændte bindere. Der har aldrig været vinduer mod nord og øst; i de to store, spidse sydvinduer mangler der nu mindst een fals i lysningerne.

Langmurenes bloktandgesims når nu kun et stykke hen over det romanske skibs sydmur; ifølge kornerups radering fra 1859 har den været ført helt frem til vestforlængelsen. På det manglende parti er der nu en tre skifter høj falsgesims.

Taggavlen har ni kamtakker og samme antal stigende høje blændinger, alle med todelt afslutning, i yderblændingerne båret af konsol, i de syv andre med hængestav. De to yderblændinger er aftrappede, blændingen på hver side af den midterste ligeledes, resten har spærstik, den tredieyderste til hver side kronet af en løberindrammet rude.

Gavlen, i hvis Inderside man ser en tilmuret fladbueglug samt en aftrappet udkragning for det oprindelige tagværks østligste konge, er muret af betydelig mindre sten end det øvrige murværk, og samme afvigende stenformat er anvendt i hvælvingerne. Materialeskiftet synes dog ikke at angive nogen længere arbejdsstandsning (en vinter?).

De to bredtspændte, enkle krydshvælv i det indre hviler på lisénagtige halvstens pillefremspring, hvis kragbånd svarer til dem i skibet. Skjoldbuerne er halvstens og indbyggede i væggene; under vederlagene af den helstens gjordbue er der indfældet små mandshoveder. Hvælvene har een sten brede, rulskiftemurede overribber med trinkamme.

I østmuren en lille gemmeniche.

Kirkens mål efter alle udvidelser (1550)

Kirkens indvendige længde er ca. 36 meter, bredden er på 6 meter, og den er inddelt i 7 hvælvinger, som er 6 meter høje. Kirketårnet er 30 meter højt.

Kirken har fire gotiske tilbygninger: sakristi, søndre våbenhus, vestforlængelse med tårn og tårnrum og østforlængelse med kor. Gotik var en stilperiode i Europa fra 1150 til 1550. Gotikken er kendetegnet ved at være spids, kantet og opadstræbende.

Vinduesrammer
I vinduerne er der ny-gotiske støbejernsstel, i vestforlængelsen og tårnet dog nyere træ-karme.

Vinduer gøres større (1550-1600)

De små vinduer i den oprindelige kirkebygning fra 1050 udvides.

Vinduerne i den østlige ende af skibet, hvoraf det i nordsiden er tilmuret, og vestforlængelsens sydvindue er sikkert samtidige med østforlængelsen.

Nyt vindue (1852)
Kirkens eneste nordvindue, der ikke er tilmuret, sidder i skibets midterste fag. Det er sent, fra 1852, men har erstattet et ældre, af uvis alder. Synsprotokollen bemærker, at da det gamle vindue »sidder lige over materialhuset, må udhugningen af muren ske foroven«, men dette kan ikke være møntet på det romanske vindue, da dettes buestik endnu er bevaret.

Erik Michelsøn bliver præst (1561)

Erik Michelsøn er præst ved Høje Taastrup kirke i 46 år fra 1561 til 1607. I den periode kommer der mange nyanskaffelser til kirken. Hans navn er nævnt på kirkeklokken fra 1605 og på alterkalken fra samme år.

Erik Michelsøn bliver i 1584 provst for Lille Herred. Hans gravsten står ved vægen i koret.

klik og læs mere om Erik Michelsøn

Alterbordspanel rundt om alterbord (1584)

Alterbordspanel af fyr sat op rundt om det oprindelige alterbord af munkesten. Træpanelt med billeder er ifølge påmalet årstal fra 1584.

Rammeværket er grønt, pilastrene hvide og frisen rødbrun.

Forsiden har fem, sidestykkerne hver fire rundbuede portalfelter, af hvis oprindelige riflede toskanske pilastre kun enkelte er bevaret, resten er fornyet.

Portalfelterne har simple malerier af Kristus med verdenskuglen og af de tolv apostle, på en baggrund af kvadermurværk.

Alle figurerne, hvis ansigter, hænder og fødder er tegnet med sort kontur, har håret redt tilbage bag ørerne, øjnene er klart og skarpt tegnede, læberne kødfulde, hænderne ofte for store og skildret som knortede arbejdsnæver. Alle guldglorierne har rød stråleglans omkring hovedet; i dragtfarverne dominerer rødt, dernæst grønt og brunviolet.

I frisefeltet (båndet under bordpladen) står med gul fraktur:

»Jesus Christus er vor Salighed, Som fra oss tog Gud Faders Vrede, Met sin Pine oc hellige Død, Frelste hand oss fra Helffued, At wi aldrig det forgede, Gaff hand oss sit Legem at ede, Som er skiult udi Brødsens Skin, Oc at dricke sit Blod i Vin.

Huem afi denne Kaast vil ede, Sit Hjerte oc sin Sag hand ey forgede Huem uverdig her til gaar,

For Lifîuet den evige Død hand aar, Thi skalt du Gud Fader prise, At hand dig saa vel vilde spise,
Oc hand for dine Synders Lyst, i Døden sin Søn haffuer gifîuit vist.

Sådan Naade oc Barmhiertighed Søger et Hierte i stort Arbed. Est du karsk så blifî her fra, At du skalt icke Fordømmelsen faa. Du skalt nu blifîue i stadige Tro, Da får du Nåde Miskund oc Ro, Afî denne Kaast han haffuer giffuet Oss arme, til det evige Lifî. 1584«.

Panelet blev istandsat i 1910 ved midler fra frøken Kjellerup (meddelt af Einar V. Jensen).

Alterstager (ca. 1585)

Alterbordets to alterstager med en højde på ca. 50 cm er fra 1500-tallets slutning.

Hver stage er 47,5 cm høj. De har baluster og midterfelt med kugle over cylindrisk vaseled og høj, klokkeformet fodskål.