Høje Taastrup Kirkes historie 1600-1620
Døbefontslåg af kobber (ca. 1600)
Der anskaffes et låg til kirkens døbefont.
Det hvælvede låg af kobber har en svær, pånittet hank med siksakmønster. Låget er nu ophængt på væggen over fonten.
Låget blev i 1930 fundet af kirkeværge Hans Laurits Hansen gemt på kirkeloftet.
Ny gavl på søndre våbenhus (ca. 1600)
I renæssancetid, antagelig omkring år 1600, har man forhøjet søndre våbenhus (kvindeindgangen) med munkesten i krydsskifte. Over flankemurene påmuredes 15 skifter (omtrent 153 cm), og over resterne af den middelalderlige gavl opførtes en svajet renæssancegavl med tværbånd, afdækning og kugle af sandsten.
Midt i den glatte gavlflade er der en høj, slank glug med spidsbuestik af små sten; gesimserne har udkraget savskifte.
Ved en restaurering i 1960 blev våbenhusets gavl hovedistandsat, men søjlerne med kuglerne blev ikke opført. En af kuglerne ligger i våbenhuset. Søjlerne var ca. 0,5 meter høje.
Kirkeklokke 1 mistet (1602)
En kirkeklokke blev i 1602 afleveret, da Christian IV opkrævede ”klokkeskat”, fordi han skulle bruge jern til kanoner mod oprørske svenske bønder.
Der er ingen årstal eller beskrivelser af den gamle klokke.
Kirkeklokke 2 anskaffet (1605)
Kirkeklokke med tværmål på 112 cm blev i 1605 støbt af Borchart Quellichmeier til Høje Taastrup Kirke. Borchart Quellichmeier kendes som Borchardt Gelgeter, og klokken bliver derfor kaldt Gelgeter-klokken.
På kirkeklokken står der med versaler mellem lilliefriser:
»Anno 1605 hafver hederlige Mand Erich Michelsøn oc Jep Hansøn Kirckevergie ladet denne Klocke støbe til Tostrup Kircke paa Kirckens Bekaastning. Verbum Domini manet in æternum (Herrens Ord bliver i Evighed). Goes mich Borchart Gelgiesser Anno 1605 (Herrens ord hviler i evighed Borchart Gelgiesser støbte mig År 1605)«.
Høje Taastrup Kirke får endnu en kirkeklokke i 1837, så kirken derefter har to klokker.
Alterkalk (1605)
Alterkalken (bægeret/kanden til vin) er et smukt renæssance-arbejde fra 1605. Den er 19 cm høj og helt forgyldt.
Den sekstungede, stærkt indskårne fod har en bred, kraftigt profileret fodplade og der over en standkant med ruder mellem lodrette streger. Skaftet er sekskantet; den store knop har på over- og undersiden seks spidsblade og derimellem seks stærkt fremspringende, profilerede rudebosser med reliefversaler: ”ihesus” og rester af ”niello”.
Kalken er overalt dækket af rige graveringer; fodpladen har en bladstav, foden bladværk, på een af tungerne ses en krucifiksgruppe, på en anden er skrevet med versaler: »H. Erich Michelsen, Jep Hansen 1605«.
Knoppens spidsblade prydes af blomster, skaftets felter af gennemstukne diagonalbånd.
Midt på bægeret er der en lilliefrise, hvorunder ses tre englehoveder, af hvilke det ene bærer et kraftigt overskæg.
Under Bunden indridset: »XXXXX Lot III Qt«, som er mestermærke for Hans Trægaard (ifølge lektor Chr. Bøje).
Tilhørende alterbæger (1605)
Det samtidige alterbæger til præsten er bevaret.
Præstegården brænder (1606)
Det vides ikke, hvornår Høje Taastrup har fået sin første præstegård. Men den præstegård, der stod ved kirken i 1606 brændte det år.
Præsten på det tidspunkt, Erik Michelsøn, fik økonomisk hjælp af biskoppen til at genopbygge præstegården.
Den nye præstegård blev bygget stort og solidt. Den bestod af 5 værelser, forstue, dagligstue, børnestue, storstue, rødstue og sengekammer. Stuehuset stod til 1821.
Gravsten for præst, nu op ad væg i koret (1607)
Gravsten, som i 1607 blev lagt over præsten Erich Michelsøns grav i sakristiet. Gravstenen lå til 1960 i sakristiets gulv. Nu står gravstenen op ad den sydvendte væg i den østlige ende af koret.
Denne gravsten, som er af gotlandsk lysegrå kalksten, har en størrelse på 188x118 cm.
På Erik Michelsøns gravsten står der: "Provst 1584 herud i Lilli Herret". Indskriften fortæller videre, at han også var sognepræst til Torstrup Kirke i 46 år, død 1607.
Der gættes på, at teksten måske er indhugget på bagsiden af en ældre gravsten.
Gravstenen for Erich Michelsøn bliver i 1960 flyttet fra sakristiets gulv til sydvæggen i kortet, hvor den nu står.
Erland Truidsøn bliver præst (1607)
Erland Truidsøn er præst ved Høje Taastrup kirke i 17 år fra 1607 til 1624. I den periode kommer der en ny altertavle og en prædikestol til kirken. Hans navn er nævnt på altertavlen fra 1614.
Altertavle (1614)
Den altertavle, som nu står i kirken, der delvis lavet af fyr, og den er malet med årstal 1614. Altertavlen er sikkert et københavner-arbejde.
Altertavlen er monumental med sin størrelse på 5,5 gange 5 meter (præcis 540x513 cm). Den rejser sig over alterbordet i tre stokværk med yderligere et fundament og et topstykke.
Fundament
Postamentet (det nederste stykke) har bøjler med englehoveder og flankeres af vinger med putti (fig. 6) og frugtbundter. I postamentfeltet står med gyldne versaler og fraktur på sortmalet papir:
»Anno gratiæ MDCXIV, der erlige oc welbyrdige Christen Friis til Kragerup var Slodtsherre paa Kiøbenhauns Slot, da blef denne Altartaule ferdig giort oc stafîert, oc var H. Erland Trudsøn Sognepræst samme Tid oc Jens Olsøn oc Niels Olsøn i Tostrup Kirke Werger til Tostrup Kircke«.
Nederste stokværk
Det nederste store stokværk har tre portalfelter, hvoraf af det midterste er bredest. Alle felter har omløbende kassetteværksrammer og englehoveder i buevinklerne. Felterne flankeres af riflede pilastre med kassetteværksprydbælter, og foran disse står frie, glatte søjler med korintiske kapitæler og diadem- og englehoveder i prydbælterne. De uanselige storvinger, der løber ud i menneskehoveder, omfatter rundbuede felter med livlige relieffer af troen (med kors) og styrken (med søjle).
Midterfeltet er et senere tilføjet moderne maleri på lærred. På dette maleri ses Kristus iført en lys purpurfarvet kappe, mens han bærer på sit kors. Billedet dominerer med sin røde farve hele synet af altertavlen. I felterne ved siden af billedet er nadverens indstiftelsesord malet med guldbogstaver.
Midterste stokværk
Andet stokværks har tre portalfelter, hvorimellem der er indskudt nicher formet som muslingeskaller. Her står statuetter af Markus og Lukas. Foran lisénfyldingerne mellem felterne står seks frie, toskanske søjler med prydbælter af diamantbosser. I stedet for vinger står på fløjene statuetter af Matthæus og Johannes. I midterfeltet sidder oprindeligt malerier på papir, som gengiver fodvaskningen skærtorsdag. Billedet er udført i tidens nederlandske manér.
Øverste stokværk
Tredje stokværk har et portalfelt flankeret af frie kvinde-hermer uden attributter. De store vinger har halve løvehoveder og hængeklæde på siden en fugl. Af to forsvundne figurer (måske dydefigurer) ses nu kun en fod.
I midterfeltet sidder oprindeligt malerier (på træ eller papir). Billedet gengiver korsfæstelsen og er udført i tidens nederlandske manér.
Topstykke
Øverst har altertavlen en kartouche (indfatning) om alle 12 rigsvåben på Dannebrog med det danske, kongelige rigsvåben i midten. Denne kartouche afsluttes med et hak, som måske har været tiltænkt et kors, der ikke har kunnet finde plads pga. hvælvingen.
-
Altertavlen renoveres 1850-1885
På et tidspunkt mellem 1850 og 1885 er altertavlen blevet renoveret og har fået nyt stort maleri af Jesus, der bærer korset på skulderen.
Der er ingen kendte beretninger om motivet på det oprindelige billede, men nogle gætter på, at det har passet til teksten om nadveren, som står i felterne ved siden af billedet.
Nationalmuseets vurdering af altertavlen i 1944
Altertavlen fremstår nu (1944) i renset træ med lidt guld, men der ses spor af en broget renæssance-staffering.
Altertavlen restaureres 1950
Altertavlen stafferes i 1950 med de oprindelige farver (måske fjernet under pietismen i 1730). Genoprettelsen af alterets farver foregik i overensstemmelse med de gamle farverester, og blev udført af maleren og præsten C.L. Toft (begravet i Høje Taastrup 1958).
Ved denne restaurering fjernes tekst i midterste stokværk.
Tekst i sidefelter
I nederste stokværk er der i sidefelterne tekst med indstiftelsesordene. Teksten er med moderne versaler. Bogstaverne er nok blevet moderniseret ved renoveringen midt i 1800-tallet. Ved renoveringen i 1950 er teksten blevet skrevet på ny, nu i overensstemmelsen med oversættelsen af Ny Testamente fra 1948.
Den tekst i midterste stokværk, som blev overmalet ved restaureringen i 1950, har sandsynligvis omhandlet fodvaskningen. Måske er teksten fra Johannesevangeliet 13,10: ”Den, der er badet, behøver ikke at få vasket andet end fødderne, men er ren over det hele. Og I er rene; dog ikke alle”. (I den autoriserede oversættelse fra 1907: ”Den, som er tvættet, har ikke nødig at to andet end Fødderne, men er ren over det hele; og I ere rene, men ikke alle”).
I felterne mellem midterste og øverste sektion af altertavlen er der også fjernet tekst i 1950. På billeder af altertavlen fra omkring 1944 kan man se følgende tekst i disse felter: ”Døden tilintetgjorde han ved sin død. Livet førte han frem ved sin opstandelse”.
› klik og se billeder af altertalven i 1885, 1909, 1950 og 2015
