Sognepræst Povl Henrik Højer Heegaard

Nekrolog

Paul Henrik Høyer Heegaard drev selv sin præstegårdsjord. Det må betyde, at han ikke havde en forvalter til at styre driften.

I Heegaards periode som præst ved Høje Taastrup Kirke fyldtes kirken og præstegården også af folk fra andre sogne.

Heegaard var af den gamle skole indenfor indre missions. Han delte indre missions ortodokse bibelsyn. I sit præstearbejde var han myndig og nidkær, og han blev beskrevet som en præst, der ”arbejdede redeligt for føre syndere til vor Herre Jesus”.

Det var vækkelsesmødernes tid. Heegaard var gavmild og meget gæstfri, men ikke alle kunne forstå ham. I de sidste år var han meget svag, men han arbejde samvittighedsfuldt i sognet og studereværelset til han tog sin afsked.

Udgivelser

Heegaard oversatte en andagtsbog af den tyske missionær Johannes Gossner: ”Gossners lille skatkiste”, udgivet i 1921

Heegaard skrev en kommentar til forfatteren Henrik Pontoppidan. Kommentaren blev bragt på forsiden af Kristeligt Dagblad 30/1 1914. 
› Læs kommentaren her

Heegaard har oversat T.H. Zahn: ”Kampen om den evangeliske trosbekendelse”, 1905.

Heegaard har oversat en andagtsbog af den tyske missionær Johannes Gosner: ”Gosners lille skatkiste”, 1921. (Andagtsbogen kan læses › Her)

Heegaard skrev talrige prædikener i Inder Missions Tidsskrift

Heegaard skrev afhandlinger i kirkeblade, bl.a. polemisk skarpt i 1922 mod den teologiske professor i nytestamentlig eksegese Holger Mosbech.

Heegaard skrev om kristologi i Salmonsens leksikon.

Inventar fra Povl Henrik Højer Heegaards periode ved kirken

Kirkens selveje 1912

Høje Taastrup Kirke overgik den 1. januar 1912 til selveje. Kirken var i 1737 blevet overdrag af kongen til ejeren af Benzonsdal, og kirken hørte under godset indtil 1912. Godset skulle stå for vedligeholdelsen, men modtog også en stor del af den tiende, sognets beboere betalte til kirken.

Ved overdragelsen af Høje Taastrup Kirke til kirkens selveje skulle Benzonsdal i 1913 have et beløb svarende 18 års tiende.

En del af tiende gik til præstens løn. Den del blev ved overdragelsen opgjort til kr. 8.806,-.

Kirkeskatten blev indført i 1920.

Missionshuset 1912

I 1912 rejste på Heegaards foranledning missionshuset i Høje Taastrup. Missionshuset lå ved det sydøstlige hjørne af kirkegården ud mod Bygade. Missionshuset lå i 100 år til det blev revet ned.

Præste- og degnestol flyttes 1913

I 1913 bliver præste- og degnestolene, som blev sat op i 1650, flyttet væk fra deres placering på hver side af altertavlen. De udskårne gavle på præste- og degnestolene blev brugt som gavle på de to øverste lukkede kirkestole.

Flytter prædikestolen

Flytter prædikestolen

Prædikestolen fra 1620 har oprindeligt haft opgang muret af munkesten. Efterhånden var munkestenene blevet hulslidte af mange års brug. 

I stedet for blot at lave en ny opgang til prædikestolen vælger Heegaard samtidig at flytte prædikestolen, så den kommer op forrest i kirken. Det gav præsten mulighed for at henvende sig til hele menigheden uden af skulle vende sig i forskellige retninger.

Prædikestolen er siden sendt tilbage til den gamle plads midt i kirken.

Elektrisk lys i kirken 1912

Ved restaurering af kirken i 1912 blev der indlagt el og lavet elektrisk belysning.

Taastrup Nykirke sogn udskilt 1918

Den 1. juli 1918 blev Taastrup Nykirke sogn udskilt fra Høje Taastrup.

Ansgarkirken 1921

Heegaard var med til at få bygget en kirke i Hedehusene i 1921. Kirken, som fik navnet Ansgarkirken, blev indviet af biskop Ostenfeldt 2. juledag 1921.

Kallerupstenen flyttes 1921

Da en stenhugger i 1827 var i færd med at kløve sten på gårdejer Niels Larsens mark ved Kallerup, så han en sten stikke op af jorden. På den side, som vendte mod jorden, var udhugget bogstaver.

Degnen H.F.H. Mossin i Høje-Tåstrup meddeler 18. december 1827 fundet til Nationalmuseet. Stenen lå midt mellem Roskilde Landevej og vejen fra Kallerup til Baldersbrønde. Nationalmuseets sognebeskrivelse siger, at den lå syd for Græshøj og nord for enden af Græshøjvej.

Da museumsmanden J.J.A. Worsaae ved sit besøg i 1850 fandt runestenen næsten tildækket af jord, fik han den 1851 opstillet ved hjørnet af Roskildevej og Kallerupvej. Men skoledrengene pyntede desværre for meget på stenen ved at ridse runerne tydeligere med kridt. Derfor blev den efter opfordring fra provst P. Heegaard i 1921 flyttet hen på kirkegården ved Ansgarkirken.

Kapellaner i Povl Henrik Højer Heegaards periode ved kirken

1880-1921: Kapellan N. A. Brøndberg, som senere bliver præst i Haderslev.

1912-1918: Residerende kapellan Eilif Theodor Wagner, , som bliver præst ved Taastrup Nykirke.

Kapellaner i Povl Henrik Højer Heegaards periode ved kirken

Kirkesangere i Povl Henrik Højer Heegaards periode ved kirken

Kirkestævne 

I 1740 indførte kongen et krav om, at der skulle afholde kirkestævne, når der var vigtige meddelelser til befolkningen.

Præsten annoncerede kirkestævnet fra prædikestolen, og efter gudstjenesten stillede kirkesangen sig op uden for kirkedøren, hvor han oplæste offentlige meddelelser om valg og lignende. Kirkesangeren stod på den store flade kampesten ved døren til Høje Taastrup Kirke.

Ordningen med kirkestævne blev officielt ophævet i 1871, men ordningen fortsatte dog op i 1900-tallet til alle havde fået adgang til aviser, hvor offentlige meddelelser kunne læses.

Kirkesangeren modtog en godtgørelse på 1 mark og 4 skilling (41 øre).