Høje Taastrup Kirkes historie 1300-1400
Alterbord af munkesten (ca. 1300 eller 1550)
Alterbordet har muligvis stået i det oprindelige kor og er så blevet flyttet med ved udvidelsen af koret i 1550.
Nu står alterbordet, som har en størrelse på 214x167 cm og er bygget af munkesten, op ad østvæggen i det nuværende kor. Alterbordet har har løsnet sig et par centimeter fra vægen.
Relikviegrav for Bartholomæus
Midt i oversiden af alterbordet ses en relikviegrav for apostlen Bartholomæus, hvoraf kun det 31,5x32,5 cm store rum til dækstenen er bevaret urørt.
› klik og læs mere om Bartholomæus
Alterbordspanel 1584
Alterborets front bliver i 1584 dækket af et alterbordspanel med billeder af Jesus og hans apostle.
Høje Taastrup Kirke blev oprindelig indviet til apostlen Bartholomæus. Han er afbilledet på alterbordspanelets nordside, hvor han ses stående med den kniv i hånden, hvormed han blev levende flået.
Kalkmalerier, ikke længere synlige (ca. 1300)
Inden kirkeskibet har fået hvælvinger, men efter omdannelsen af dets vinduer og tilføjelsen af nordre våbenhus, er kirken blevet prydet med kalkmalerier, som efter stilen at dømme er fra omkring 1300.
Kalkmalerierne er på et tidspunkt, måske under pietismen (1600-1800), blevet kalket over.
En indvendig udhugning (foretaget i 1943) af det midterste, i senromansk tid udvidede nordvindue, der når op over hvælvingerne, viste, at der på buesmigen er rester af en maling.
Omkring og øst for vinduets midt-akse kunne man se seks tætsiddende hoveder i trekvart profil vendt mod vest. De øverste i gruppen har glorier dannet af små, radiært stillede rå indhugninger i pudsen, i hvert fald nu uden stuk og guld. Ansigterne er elegant tegnede med rødbrune linjer og håret malet med strøg af samme farve; mindre sikre er spor af sort.
Længere mod vest, hvor der også anes hoveder, er der over disses glorier en bred bort af blågrønt, i nogen afstand fulgt af en rødbrun linje, og randen af vinduets buesmig kantes af en bred, gul stribe, hvorom yderst to rødbrune streger, alt brudt at et tværbånd.
Det ser ud, som om de forskellige farvestriber stammer fra en trekløverbue, der har dannet ramme om figurerne. Over vinduet ses ganske svage farvespor og længere mod vest 5-6 glorier.
Kalkmalerierne var malet på glat puds.
Sakristi bygges til (ca. 1350)
Sakristiet, hvis stilformer er nær beslægtede med søndre våbenhus (som er fra ca. 1400), slutter sig tilsyneladende naturligt til østforlængelsen, men et par tekniske småtræk viser dog, at det må være ældre end denne og rejst, mens det oprindelige romanske kor endnu var i brug.
Sakristiets forbandt og teglformat er middelalderligt, sylden er uregelmæssig, af kampesten på fladen.
Sakristiet havde oprindelig to vinduer:
- vindue mod øst er et fladbuet og falset vindue, hvori der sidder gammelt jerngitter.
- vindue mod nord er mage til, men har udvendig haft spidsbuet spejl. Det nordlige vindue er nu skjult af en dør, som blev lavet i 1858. Fra dette vindue er kun bevaret spejlet, hvis stiksten skiftevis er røde og mørkbrændte.
Langmurene, under hvis falsede gesims der er et indlagt savskifte, er ikke i forbandt med østforlængelsen (sakristiets østre murflade fortsætter et stykke ind i dens kærne). Taggavlen, med 11 kamtakker hængt med munketegl, har en simpel dekoration af ældre gotisk type, tre ret brede, spidsbuede høje blændinger, i hvis sider og stik hver anden sten er sortbrændt.
Det indre dækkes af et simpelt krydshvælv uden vægbuer. I Syd, hvor der antagelig har været en skjoldbue op til det nu forsvundne, romanske kor, er en strimmel af hvælvet bortskåret eller dækket af østforlængelsens nordmur, så at de kvartstens ribber nu ikke mere løber ned i rummets sydhjørner, men i stedet forsvinder i væggen 40-45 cm fra disse.
Den fladbuede dør ind til koret er samtidig med østforlængelsen.
Sakristi brugt som gravkapel (ca. 1750-1850)
Sakristiet bliver en overgang brugt som gravkapel for Benzonsdal.
De to kisteplader af bly (fra 1784 og 1786), som hænger hover døren til kvindeindgangen, har muligvis ligget på kister, der stod i sakristiet.
Sakristi får dør ud til kirkegården (ca. 1858)
Sakristiet havde oprindeligt to vinduer, men pastor Fenger lod i 1858 det nordlige vindue hugge ud, så der kunne komme en dør ud til kirkegården. Samtidig blev kapellet indrettet til præsteværelse. Fenger brugte også sakristiet til undervisningslokale for konfirmander.
Kirkegård og kirkegårdsmur (ca. 1350)
Der har antagelig været begravelsesplads rundt om kirken siden den første kirkebygning i 1050.
Kirkegårdsmur (ca. 1350)
De ældste dele af kirkegårdsmuren er mod øst og syd. Store dele af afgrænsningen af kirkegården har indtil år 1900 været tjørnehæk.
I den østlige kiregårdsmur er der en sengotisk portal med låge til fodgængere og port til kørende, begge falsede med løberskifte om de fladbuede stik og med små trappeblændinger i kamtakkerne.
Resten af hegnet udgøres af nyere og helt moderne mur, i sidstnævnte – mod nord – er der en udgang til præstegårdsarealet.
Kirkegården udvides (ca. 1890)
Kirkegården, som er udvidet mod vest, hegnes i øst og syd af middelalderlig mur af munkesten og kridtkvadre på kampestenssyld.
