Kirkegårdsmuren og kirkegårdens udvidelse

Muren omkring kirkegården er meget gammel. I den gamle kirkebog fra 1643 står skrevet, at substituttens hus er opbygget på kirkegårdsmuren og Søren Sørensen Glud byggede 1668 præstegårdsladen også oven på kirkegårdsmuren.

Udvidelse af kirkegården

Kirkegårdsmuren mod vest var til dels uberørt siden den var bygget. Den havde nogle store marksten til grundsten. De var ikke tilhuggede eller kløvede, men gik langt ud for muren. Hvor den nuværende indgangslåge er, gik kirkestien langs med en høj tjørnehæk ved den sydlige side. Indgangen til kirkegården var mage til indgangen ved Bygaden.

Den ny kirkegård, som tidligere havde været haveplads for substitutten og som var indhegnet med en høj tjørnehæk, var omkring 1900 fuldt belagt med lig. Den meget store bøg, som står der, er plantet ca. 1900 af en trætøjshandler Cordt Lange fra Taastrup over en lille datters grav.

I 1911 blev kirken selvejende. Det daværende kirkesyn bestemte da, at den vestre kirkegårdsmur skulle fjernes og et stykke jord nord for den nye kirkegård skulle indlemmes i kirkegården. Alle tjørnehækkene skulle fjernes og uden om den nye kirkegård og det indlemmede stykke jord skulle der opføres en kirkegårdsmur i flugt med de gamle mure i nord og syd.

Alt dette blev gjort, den gamle historiske mur blev desværre fjernet. Det havde jo været nok at lave en gennemgang så bred, at lig kunne bæres igennem muren. Det var på denne mur, at den ene væg af substituttens hus var beliggende (jf. Kirkebogen 1648) og den nye kirkegård var haveplads til substituttens hus.

Den nye kirkegårdsmur blev opført, men af dårlige sten, der af og til mørner ud. På det indlemmede stykke jord er der kun begravet ganske få lig, thi Taastrup stationsby fik kirke og kirkegård og så foregik mange begravelser på den nye kirkegård i Taastrup og siden Hedehusene har fået kirke og kirkegård, er det kun dem som har familiegravsteder, der lader deres afdøde begrave her.

Ny kirkegårdsmur

I år 1668 havde sognepræsten Søren Sørensen Glud bygget en ny lade i stedet for den gamle, som svenskerne havde ødelagt i svenskekrigen. Han byggede den sydlige væg oven på kirkegårdsmuren og igennem ladebygningen lod han lave en smal gang ca. 1 meter bred, så han kunne gå igennem laden og ind på kirkegården. På kirkegårdsmuren blev der opmuret den smukke indgangsportal, som blev bevaret ved branden 1935. Kirkegårdsmuren var opført af mursten, mens væggen var klinet op af ler.

Efter branden i 1935 blev muren repareret og belagt med tegl. Man kan på de store grundstene se, hvor lang laden har været.

Sidst i 1950erne skulle kirkegårdsmuren istandsættes og menighedsrådet og arkitekt Theodor Petersen, Taastrup, var tilstede. Arkitekt Petersen foreslog da, at portalen skulle brækkes ned og en indgangsportal lig den i den sydlige mur opføres. Da dette kom mig for øre, protesterede jeg til pastor Jessen, som da var formand, men han syntes, at arkitekt Petersens forslag var udmærket.

Jeg fik ham dog til at indkalde menighedsrådet og arkitekten til et møde, hvortil jeg så skulle få historisk samfund fra Roskilde til at møde. Ved mødet var tilstede: Arkitekt Petersen, Menighedsrådet, direktør Artur Fang fra historisk samfund og jeg. Arkitekt Petersen holdt på sit forslag, men da laden var fredet fra 1915, turde menighedsrådet ikke lade portalen nedrive og så fik den lov til at stå.

Pastor Jessen har senere flere gange sagt: ”De havde alligevel ret, Hansen”, og lod sig fotografere i portalen med kjole og krave og forærede mig billedet til erindring.

Kommentar ved Hans Peter Hansen

Arkitekt Theodor Petersen fra Taastrup har bl.a. tegnet det gamle rådhus på Taastrup hovedgade. Hvorfor han kunne blive arkitekt for en historisk renovering af Høje Taastrup kirke vides ikke, men det er mærkeligt, at det ikke blev en arkitekt gennem nationalmuseet. Theodor Petersen havde åbenbart ikke havde megen respekt for det historiske, men ville rive portalen i muren ned og ville ikke genopføre gavlen i våbenhuset i original stil. Dette har så gjort, at HLH har måttet kæmpe sin kamp for at redde mest muligt af historisk værdi.