Høje Taastrup Kirkes historie 1650-1700
Fredsforhandlinger i præstegården efter krig mod svenskerne er tabt (1658)
I 1658 blev fredsaftalen efter nederlaget til svenskerne i Første Karl Gustav-krig forhandlet i Høje Taastrup præstegård. De forhandlinger, der ledte til Freden i Roskilde, blev ført i Høje Taastrup Præstegård i dagene 16. til 18. februar 1658.
Ved forhandlingerne var Danmark repræsenteret af rigshofmester Joakim Gersdorff og rigsråd Christen Skeel, mens svenskerne var repræsenteret af rigsråd Sten Nilsson Bielke og den danske overløber Corfitz Ulfeldt. Aftalen blev færdigforhandlet og underskrevet i Roskilde den 26. februar 1658.
Svensk kårde (1659)
Kården, som hænger i kirkerummet på buen ind til tårnrummet, har tidligere hængt sammen med en mindetavle, som er nævnt i præsteindberetning fra 1758, hvor det er nævnt, at tavlen hang »neden i Kirken under Hvælvingen«.
Mindetavlen, som ikke længere findes, have tysk indskrift over Johan Skytte, svensk fændrik i feltmarskal Douglass’ regiment. Johan Skytte blev dødeligt såret ved stormen på København 11. februar 1659. Han døde den 20. i samme måned.
Kvindeindgangen bruges som redskabsskur (1661)
Ved ”8 mandssynet” i 1661 benævntes nordre våbenhus som ”Kalkhuset”, som blev brugt til opbevaring af strandsand og kalk m.m.
Sygekalk med bæger og vinflaske (1668)
Sygekalk fra 1668, 11 cm høj, med flad, sekstunget fod, ret svært sekskantet skaft og stor knop, der på over- og undersiden har seks runde, hulstavindrammede tunger, på hvis mellemfaldende ruder der er graverede versaler: »IHESUS«.
Det lille Bæger er nærmest halvkugleformet.
På foden graverede versaler: »Kongl. Ma. Rentteschrifîver Jens Severin Borman Kircke Wergge til Taastruge(I) Kirche 1668«; under bunden indridset: »Veyer Kalck . . . och Flaschen«; det mellemstående er ødelagt ved en reparation.
Tilhørende, balusterformet vinflaske.
Præstegården får store lader og stalde (1668)
For midler fra hoffet bliver der til præsteembedet ved Høje Taastrup Kirke bygget store lade- og avlsbygninger, og der bliver købt ekstra jordtilliggender i 1668.
Fra ladebygningen 1668 (senere fredet, brændt 16/7 1935 ligesom avlsbygningerne), som dannede den nordlige del af kirkegårdsmuren, stammer de to bjælker, der er anbragt på våbenhusets væge.
På ene står: ”Gud bevare din indgang og din udgang. Søfren Søfrens Glud, Ida Christine Moth”. Denne bjælke sad i væggen ved døren, som førte ind til gangen gennem laden.
På den anden står: ”Partim nosteris nati sumus 15 juni Anno 1668”. Denne bjælke sad inde i den gang, som gennem laden førte fra præstegården til kirken.
Præstegårdens avlsgård fredes i 1917.
› klik og læs mere om præstegårdens historie
Præstegården brænder (1606)
Det vides ikke, hvornår Høje Taastrup har fået sin første præstegård. Men den præstegård, der stod ved kirken i 1606 brændte det år.
Præsten på det tidspunkt, Erik Michelsøn, fik økonomisk hjælp af biskoppen til at genopbygge præstegården.
Den nye præstegård blev bygget stort og solidt. Den bestod af 5 værelser, forstue, dagligstue, børnestue, storstue, rødstue og sengekammer. Stuehuset stod til 1821.
Jacob Villumsen Dichmann bliver præst (1673)
Jacob Villumsen Dichmann er præst ved Høje Taastrup kirke i 25 år fra 1673 til 1698.
› klik og læs mere om Jacob Villumsen Dichmann
Jens Jensen Laasbye bliver præst (1698)
Jens Jensen Laasbye er præst ved Høje Taastrup kirke i 40 år fra 1698 til 1738.
