Høje Taastrup Kirkes præstegård

Høje Taastrup præsteembede har været regnet for et af de bedste i landet. Til embedet hørte foruden højtidsoffer og tiende 182 tønder landjord. Markerne gik fra Sengeløsevejen i vest til Sengeløse kommuneskel mod nord, mod Helgeshøj marker mod øst og mod syd fra Gadehavegårds marker til byen.

Præstegårdens brand 1606

Høje Taastrup præstegård brændte 1606. Præsten, Erik Michelsen må ikke have haft midler til at bygge den op, thi bispen bad ved landemodet om brandhjælp til ham, men præsten døde og hans efterfølger i embedet Erland Truidsøn, byggede den færdig. Den blev bygget stort og solidt. Den bestod af 5 værelser, forstue, dagligstue, børnestue, storstue, rødstue og sengekammer. Stuehuset stod til 1821.

Syn på præstegården 1792

I året 1792 var der syn på præstegården af 2 gårdmænd i sognet: Sognefoged Zakarias Gevertsen og Søren Jensen.

Der står i embedsbogen: År 1792 mødte vi undertegnede mænd i Høje Thorstrup præstegård for ifølge det kongelige rescript af 15 juni dette år at tage syn og besigtige præstegården ud- og indvendig i overværelse af herredsprovsten og befandtes da præstegården således som følger:

Loft og gulve uden brøstfældighed, tagene hele, og både vægge, skorstenene, bageovn og vandpost i forsvarlig stand. Tømmerværket behøver ingen forbedring i nogle år efter dette syn. Endelig er vinduer og døre brugbare og anstændige efter dette syn.

"Hvilke syn vi med vore hænders underskrift og om påæskes med ed kan bekræfte. 

Høje Thorstrup ut supra 
Zakarias Gevertsen, Sognefoged & Søren Jensen, Gårdmand 
Begge i Høje Thorstrup 

Foranførte berigtigelse bevidnes, J. Becher".

Præstegårdens ombygning 1855

Pastor Morten Bendz Møller var præst 1836 – 1854. Han restaurerede præstegården, så den holdt i hans tid, han døde i 1854.

Da pastor Fenger kom hertil samme år, fandt han stuehuset for dårligt at reparere og foretrak at bygge et nyt stuehus, han fortæller herom i embedsbogen af 1854:

”Når jeg vil fortælle om præstegårdens opførelse i 1855, så er det våningshuset, jeg mener, thi udhusene bleve som de vare og deres tilstand er ikke ringe, hvilket især gælder om det ældste af dem, den gamle lade af 1668. Det var ikke for intet, at Søren Glud lod sætte på den: ”Partim posteris Nati sumus”. Og ”Non su olim”. Men våningshuset, skønt så nyligt opført, nemlig i 1821 af pastor Schow, var kun i en mådelig forfatning, højst usolidt bygget, en tumleplads for kulde og trækvinde. Det havde jo dog stået for provstesyn og vel havde det ladet sig gøre at forlænge våningshusets tilværelse ved en omfattende reparation, men jeg foretrak at rive ned og bygge op af grundmur en solid bygning, dog således at jeg lod den del af den gamle bygning blive stående, som kunne stå uden skade for det hele. Hele den østlige del af våningshuset blev nedrevet til grunden. Ja jeg gik dybere end til grunden, thi under den østlige del af den nye bygning indrettede jeg en fortrinlig kælder, dels til mælkningen, dels til grøntsager og andre viktualier. Alt er nyt fra den østlige gavl indtil midten af bygningen, der har jeg ladet det stå, som vender ind mod haven, mens det der vendte ud imod gården, blev nedrevet og overdelen sat på stiver, indtil grundmuren var opført.

Jeg har haft ordet ”Partim posteris nati sumus” for øje, thi vel er præstegården nu rummelig og god, men dersom en af mine efterfølgere skulle ønske at udvide den, så har han blot at fortsætte omtrent fra bygningens midte af. Det falder let i øjnene, hvorledes bygningen skal fortsætte og denne have den fornødne dybde.

Murværket blev opført af murer Christian Hansen, boende i Baldersbrønde her i sognet og tømmerarbejdet af tømmer Hans Nielsen, husmand i Høje Taastrup, snedkerarbejdet dels af sidstnævnte, dels af en snedker fra Roskilde. Malerarbejdet blev for det meste udført af malermester Wiene fra København. Med bygningernes indretning fik jeg bestandig råd af min brodersøn Ludvig Fenger. Da køkkenet i den gamle bygning straks blev nedrevet, og da desuden de nye værelser ikke vare beboelige, var det mig meget kærkomment, at jeg kunne få en lejlighed til leje i et grundmuret hus her i byen, som tilhørte en senere afdød høker Sønderbro (Bygaden 49A) . Hos ham lejede vi 4 værelser og køkken og beboede dette hus hele sommeren mens den nye bygning opførtes og rykkede ind i de nye værelser efterhånden som disse værelser ikke blot var færdige, men også tørre.

Med den nye bygning har vi været særdeles veltilfredse, den forener soliditet med rummelighed og bekvemhed, og vi have haft rigelig anledning til at glæde os over, at vi straks, da vi kom hertil, toge fat på byggeriet og fik det hele fra hånden.

Det var vel forbunden både med bekostning og besværlighed i det første år, men de efterfølgende år i den nye bygning har været desto behageligere.

Den nuværende sidefløj mod øst, hvor der køkken, vaskehus m.m. er bygget 1863 af provst Boesen. 1870 blev den nuværende forpagterbolig omforandret og den nuværende brønd gravet. Den gamle var ved nuværende køkkendør.

De tidligere præster har vistnok alle selv drevet avlingen, men provst Boesen forpagtede den ud til sin søn og det er vel derfor, at det nuværende køkken blev bygget og da er af præstegården blevet udskilt en bolig til forpagteren, og præsteboligen således blevet mindre”.

Præstegården forfalder 1800

1799 – 1821 var provst Hans Buch sognepræst her og om ham står der skrevet, at han lod præstegården forfalde, så hans efterfølger pastor Peder Neergård Schouv, 1821 - 1833 måtte hovedistandsætte den.

Hans Buch havde været missionær i Grønland, derefter provst i Jylland, men havde med familie allerede vænnet sig til den grønlandske levemåde, at han medbragte den hertil og gjorde præstegården til det mest uhyggelige sted, der fandtes i hele omegnen, hvorom som bekendt er mange fortællinger i omløb. Han døde den 14. januar 1821 i en alder af 68 år.

Herom har pastor Morten Bendt Møller 1836 – 1854 skrevet i embedsbogen år 1836 således:

Præstegården er meget stor og består af ca. 100 fag. Den største del af våningshuset er opført af pastor Schouv, men meget mådeligt bygget, idet han af usselt kniberi har lagt gren og fyrretømmer til underlag og fodstykker i stedet for sten eller egetømmer i den mod gården vendende side, hvorved han rigtignok sparede 15 a 20 rigsdaler, men har forårsaget, at bygningerne ved underlagets hastige forrådnelse synker stedse mere og mere og vil om ikke mange år trænge til at blive hævet i vejret og forsynet med nye fodstykker. Da jeg blev præst her, var kun havestuen gipset og betrukket og dagligstuen gipset. De værelser, som senere er blevet betrukket, er blevet det i min tid.

Pastor Fenger skriver i embedsbogen 1855

I denne sommer, da jeg her i præstegården så meget sysler med stuehusets opbygning og ombygning, kom der 3 indskrifter frem på ladebygningen fra 1668, nemlig over indgangen til kirkegården:

Gud bevare din indgang og udgang (Salmernes Bog 121,8)
Søfren Søfren Glud
Ide Christine Moth

Samt på et løsholt ved siden af

Partim posteris sumus (Vi er en del af eftertiden)

Exstructa die 15 jun anno 1668 (blev bygget den 15. juni i året 1668)

Disse indskrifter kom for dagen i 1885, da jeg lod kalken, som dækkede den, rense bort. Foruden disse 2 indskrifter findes endnu en tredje, som vist også er fra hr Gluds tid, skønt navnet ikke er tilføjet. ”Non su olim”, står der på et løsholt indvendig i samme søndre længe, hvor den mødes med den vestlige. Altså hr Glud som bygmester overgiver forfædrenes arbejde for efterkommerne.

Ved den lejlighed faldt det mig ind at sætte en indskrift i det nye stuehus og da jeg anmodede digteren i Sorø om at forfatte den. Han efterkom straks og villigt mit ønske, idet han sendte mig dette vers, som ret glædede mig. Det skal stå på en tavle, der skal indmures i væggen i vor nye storstue, men desforuden har jeg sørget for, at verset og digterens håndskrift opbevares i denne bog. Jeg vil dermed end ydermere mindes den lykkelige tid, vi tilbragte i godt naboskab og uafbrudt venskabelig forbindelse med ham og hans elskelige hustru Licia, født Nabdix. De mange rare timer vi tilbragte i deres selskab, hører til vore
uforglemmelige fra Sorø egnen.

Høje Thorstrup 1. august 1855
J.F. Fenger

I denne sommer, da jeg her i præstegården så meget sysler med stuehusets opbygning og ombygning, kom der 3 indskrifter frem på ladebygningen fra 1668, nemlig over indgangen til kirkegården:

Gud bevare din indgang og udgang (Salmernes Bog 121,8)
Søfren Søfren Glud
Ide Christine Moth

Samt på et løsholt ved siden af

Partim posteris sumus (Vi er en del af eftertiden)

Exstructa die 15 jun anno 1668 (blev bygget den 15. juni i året 1668)

Disse indskrifter kom for dagen i 1885, da jeg lod kalken, som dækkede den, rense bort. Foruden disse 2 indskrifter findes endnu en tredje, som vist også er fra hr Gluds tid, skønt navnet ikke er tilføjet. ”Non su olim”, står der på et løsholt indvendig i samme søndre længe, hvor den mødes med den vestlige. Altså hr Glud som bygmester overgiver forfædrenes arbejde for efterkommerne.

Ved den lejlighed faldt det mig ind at sætte en indskrift i det nye stuehus og da jeg anmodede digteren i Sorø om at forfatte den. Han efterkom straks og villigt mit ønske, idet han sendte mig dette vers, som ret glædede mig. Det skal stå på en tavle, der skal indmures i væggen i vor nye storstue, men desforuden har jeg sørget for, at verset og digterens håndskrift opbevares i denne bog. Jeg vil dermed end ydermere mindes den lykkelige tid, vi tilbragte i godt naboskab og uafbrudt venskabelig forbindelse med ham og hans elskelige hustru Licia, født Nabdix. De mange rare timer vi tilbragte i deres selskab, hører til vore
uforglemmelige fra Sorø egnen.

Høje Thorstrup 1. august 1855
J.F. Fenger

Til Hustavle blev jeg her indsat 
Med tak til Gud for bedste Skat, 
for Livet som frejdigt bor og bygger.

Gud give saa længe jeg sidder her 
hans Fred må lyse med lifligt skær 
til Husets Folk og kære Gjæster 
ved alle Aandens og Hjertets Fester 
saa Julestjernen ret aldrig slukkes 
saa danser solen hver Påskegry 
saa kommer Pinsemorgen paany 
den Aand, ved hvilken Guds Himmel oplukkes.

Verset som B.S. Ingemann skrev til præstegården