Høje Taastrup Kirkes historie 1700-1750

Ur i kirketårn (ca. 1700)

Det gamle urværk, et sejerværk fra omkring år 1700, står nu i museet i kvindeindgangen.

Dåbsfad af sølv (1701)

Kirken får sølvdåbsfad med en diameter på 29,5 cm. Dåbsfadet er stemplet med Københavns byvåben og årstallet 1701.

I bunden af dåbsfadet er en illustration af Kristi dåb indgraveret, og der er akantusranke med blomster.

Under bunden står i kursiv og med versaler: ”Anders Hansen klocker og kirketjener til St. Nicholai kirke i København med sin kæreste Inger Olufsdatter haver foræret dette becken til Høye Taastrup kirke, dåb år 1701”.

Dåbsfadet er stemplet med mestermærke for Ditlev Brasenhauer, København (jvf. Olrik 121).

Marmortavler for Peter Benzon (1725)

På nordvægen over døren ind til sakristiet ses en lys marmortavle med forgyldte versaler. På tavlen står der:

”CVRA ILLVSRTRI SS I (2. linje) 3 Pitroni PETRI BENZONI 4 HIC 5, SANCTO BARTHOLOMEO 6. SACERLCCS - 7. EST – 8. REPARATVS”.

På den modsatte væg i koret, sydvægen, ses en mørk marmortavle. Herpå står der:

”AF 2. Hr. CONFERENSRAAD. 3. PETER BENZON 4. BLEV 5. Ste BARTHOLOMEI 6. KIRKE OVERTEKKIT OG OVERVITTIT”.

Nogle af bogstaverne er latinske og hvis man tæller dem sammen, giver talerne på hver tavler ”1725”, dvs. det år kirkens restaurering skete. Det var ret almindeligt, at man på den tid udfærdigede den slags talrebusser.

Kirken overtages af Benzonsdal gods (1737)

Kirken havde siden reformationen i 1536 været ejet af kongen.

En overgang modtager ejeren på Katrinebjergs gods ved Sengeløse kirketiende.

Men 26. august 1737 bliver kirken købt af Benzonsdals ejer, som herefter modtog tiende. Det ejerskab varede indtil Høje Taastrup Kirke blev selvejende den 1. januar 1912.

› klik og læs mere om kirken under godset Benzonsdal

Christoffer Hansen Heerfordt bliver præst (1738)

Christoffer Hansen Heerfordt er præst ved Høje Taastrup kirke i 28 år fra 1738 til 1766.

› klik og læs mere om Christoffer Hansen Heerfordt

Præstegården brænder (1606)

Det vides ikke, hvornår Høje Taastrup har fået sin første præstegård. Men den præstegård, der stod ved kirken i 1606 brændte det år.

Præsten på det tidspunkt, Erik Michelsøn, fik økonomisk hjælp af biskoppen til at genopbygge præstegården.

Den nye præstegård blev bygget stort og solidt. Den bestod af 5 værelser, forstue, dagligstue, børnestue, storstue, rødstue og sengekammer. Stuehuset stod til 1821.

Sakristiet bruges som gravkapel (ca. 1750-1850)

Sakristiet bliver en overgang brugt som gravkapel for ejerne af godset Benzonsdal.

De to kisteplader af bly (fra 1784 og 1786), som hænger hover døren til kvindeindgangen, har muligvis ligget på kister, der stod i sakristiet.

Sakristiet havde oprindeligt 3 vinduer, men pastor Fenger lod i 1858 det nordlige vindue indrette til en dør ud mod kirkegården og kapellet indrette til præsteværelse.

Senere tilkomne bondemøbler (fra ca. 1750)

Gamle bondemøbler fra Hedebo-egnen er placeret i kirken, i kor, tårnrum og våbenhus.

Møblerne er antagelig lavet midt i 1700-tallet.

Andreas Markussen Gjøe bliver præst (1766)

Andreas Markussen Gjøe er præst ved Høje Taastrup kirke i 17 år fra 1767 til 1784.

Andreas Markussen Gjøe bliver også provst.

› klik og læs mere om Andreas Markussen Gjøe

Andreas Markussen Gjøe bliver præst (1766)

I sakristiets gulv ligger en gravsten og mindetavle for Jens Andresen, ejer af Benzonsdal. Stenen fortæller om tre legater, som Jens Andresens nevøer har indstiftet i hans navn.

Stenen er af grå kalksten og har en størrelse på 208x127 cm. Stenen er indsat i en fyrretræsramme.

Stenen, der er fra 1772, har en tekst på ca. 2000 bogstaver i dybe versaler. Alle navne er skrevet i store, smukke skønskriftsbogstaver:

”Etatsråd Jens Andresen ejer af Benzonsdal. 21/11 1694 så han verdens lys som igen udsluktes den 2/4 1772 og hans salige hustruer 1. Maren Hegelund 2. Ide Amalia Barfod f. 20/3 1690 død 1/2 1760 og deres sidste søn Christian, død i sit 15. år, 2 andre var døde som spæde”.

Derefter følger en fortegnelse over de af dem stiftede legater.

”1747:
133 Rdlr. 2 L til 8 fattige af Benzonsdal, godt grundmuret hospital til deres beboelse i Høje Taastrup, 1000 Rdlr. hvoraf renterne skulle henfalde til samtlige otte fattige lemmer, 100 Rdlr. hvis renter skulle tilfalde skoleholdere”.

”1765:
4000 Rdlr. til 8 fattige dels i Glumsø sogn, dels af familien, til hvem bygges et hospital i Glumså s, a. 4000 rdlr. til 4 fattige enker eller ugifte i familien”.

”1766:
2000 rdlr. til Mørup gods fattige”.

”Originaler af disse fundatser findes i stiftskisterne og kopier hos provsterne i herrederne – ombedes alle vedkomme at hense disse mine gaver uddelelse kunne ske til Guds ære og de fattige til nytte.

Lagt af Hans salige broders to sønner Hr. Andreas og Michael Giøe”.

(Legaterne omtales i Hofmans Fundationer V, 319; VII, 39 og 41; VIII, 460).