Kirken under godset Benzonsdal

I kirken er der i korbuen indmuret to stentavler, en i den sydlige væg og en i den nordlige væg. På den sydlige væg er der indhugget en dansk tekst med gotiske og latinske bogstaver. Her står følgende: ”Af Hr Confererensraad Peder Benzon blev Ste. Bartolomæi Kirke overtækkit og overvittit”.

På tavlen er de latinske bogstaver skrevet med stort og kan bruges som romertal. Trækker man disse bogstaver ud og tæller dem sammen, får man til facit 1725.

På tavlen, der indmuret i den nordlige væg, er det samme indhugget, men på latin. Facit her bliver også 1725.

Da Peder Benzon angives at være født 1684, gift 1709 og død 1735, så passer det angivne år 1725 godt.

Kronen, der ejede Høje Taastrup kirke, solgte den til Peder Benzon (1652-1701).

Peder Benzon

Hans Laurits Hansen har nedskrevet fortællingen om Peder Benzon fra den tidligere præst i Høje Taastrup, Pastor Fenger:

Peder Benzon ejede en mængde herregårde, Aggersvold, Aastrup, Benzonseje, Benzonslund, Benzonsdal, Geddesdal, Gislinge og Tryggevælde. Som ejer af Benzonsdal har Peder Benzon al adkomst og beføjelse til at gøre ved Høje Thorstrup kirke, og da det var den største og anseligste af alle hans kirker, har han ladet den hovedistandsætte og ladet sakristiet opføre til gravkapel for sig og sin familie samt ladet kirken tække og overhvidte og da han har været færdig hermed, har han ladet årstallet 1725 indhugge i stentavlerne.

Peder Benzons død

Peder Benzon fik en slem hudsygdom og han blev rådet til at bade sig i sødmælk, men det hjalp ham ikke og han døde i 1735 under store smerter. Peder Benzons kiste blev sat ind i det nye gravkapel, som han havde ladet opføre ved Høje Taastrup kirke. Men da han havde bedraget kongen for alt det guld og sølv, der var i højen og da han havde været meget ond og brutal mod sine hovbønder, fik han ikke ro og fred i sin grav. Om natten kører han rundt i en sort karet med 8 sorte hovedløse heste til sine mange herregårde. Folk sagde, at det særligt var juleaften og andre helligaftener, at han kører op ad alleen til Geddesdal.

Lauritz Benzon og kancelliråd Jens Andreasen

Peder Benzon blev gift 1709, men må være død barnløs, thi Benzondals næste ejer er Peder Benzons bror, Lauritz Benzon (1787-1864). Allerede 1740 er en tredje bror, Jacob Benzon, der var stiftamtmand i Århus, ejer af Benzonsdal. Han beholdt ikke godset mere end i 4 år, så solgte han det til kancelliråd Jens Andreasen.

Jens Andreasen er begravet i Sakristiet i Høje Taastrup kirke og der en stor flad ligsten over hans grav. På denne ligsten er indhugget hans mange legater og der står blandt andet, at det er hans ønske og bøn, at han og hans hustrus legemer må ligge uberørte indtil dommens dag.

Det er måske derfor at graven tilsyneladende ikke er rørt, thi der har været begravelser i kælderen i sakristiet. Pastor Fenger har skrevet i embedsbogen, at kort før han kom hertil (1854) var nogle brøstfældige kister taget op og begravet på kirkegården mellem kvindernes indgang og sakristiet.

Der har jo nok været vand i kælderen, så kælderen er fyldt op med jord, thi pastor Fenger skriver, at gulvet i sakristiet er meget ujævnt og han fik kirkeejeren til at lade gulvet omlægge og lade en dør indsætte i sakristiets nordlige væg indtil præstegården, så præsten kunne gå ind i kirken igennem sakristiet.

Frederik Barfred og Jens Barfred

Benzonsdal blev solgt til en københavnsk vinhandler, Frederik Barfred, som i 1765 fik Benzonsdal oprettet til et stamhus, der imidlertid ophævedes 1786. I 1788 overdroges Benzonsdal til hans søn, Jens Barfred. Han var gift 2 gange, hvilket man kan se af 2 blyplader, der hænger på den nordlige væg i Høje Taastrup Kirke. De er brækket af kisterne inde de er begravet på kirkegården. På disse står at læse:

”Salig Madam Sophie Barfred født Heerfordt, der døde 27. maj 1784”

”Salig Madam Fernandine Henriette Barfred, der døde 26. januar 1786”

Efter Jens Barfred ejes Benzondal af von Eggers og dennes svoger Niels de Bang og i 1800 blev alle bøndergårde udskiftede og udflyttede. I 1806–1807 er ejeren Peder Bech, 1807–1853 Frederik Matias Barfred.

Benzondal under Lerche

I 1853 blev Benzonsdal overtaget af Greve Carl Christian Cornelius Lerche, der lod den gamle hovedbygning nedrive og en ny opføre i 1856. Han lod også nye udlænger opføre. Han døde 1881.

1881 – 1890 står hustruen Sophie Frederikke Steensen Leth, gift Lerche for driften,
1890 – 1918 Carl Christian Lerche,
1918 – 1944 Carl Christian Cornelius Lerche,
1944 – 1966 Vincens Christian Lerche,
1966 – 1998 Carl Christian Frederik Lerche,
1991 – 2012 Vincens Carl Christian Lerche,
2012 – 20xx Christian Cornelius Lerche.

Sagnet om hvordan Peder Benzon blev rig

Peder Benzon skal have været meget rig og sagnet fortæller, at hans rigdom fik han ved at lade en kæmpehøj udgrave, om hvilket sagnet fortalte, at der var en stor skat i højen. Han tvang sine hovbønder, ved at piske dem til at grave højen ud (thi de var bange for troldene og for alle de ulykker, der kunne ramme dem, når de gravede i deres høj). Men de var også bange for at blive pisket og så gravede de og fandt inde i højen en rustvogn fuldt belæsset med guld og sølv. Hovbønderne blev sendt hjem og det blev på det strengeste pålagt dem, ikke at fortælle noget om, hvad de havde set.

Peder Benzon lod sin ridefoged og andre betroede mænd køre den store skat hjem til gården. Han lod igen hovbønderne opkastede højen og lod den beplante med træer.

Denne historie kom kongen for øre og han mente, at sådan en skat måtte tilhøre kronen og ikke Peder Benzon, men Peder Benzon sagde, at dette var almuesnak og intet havde på sig. Kongen troede ham ikke og kronprinsen, den senere Christian VI, troede ham heller ikke og forklædte sig og prøvede at få noget at vide af hovbønderne, men disse var så bange for Peder Benzon, at de intet turde sige.

Prinsen blev klar over, at Peder Benzon var en hård og brutal mand overfor sine hovbønder og fæstere. Han kunne ikke fordrage ham og svor på, at han skulle komme til at betale dyrt for det guld og sølv, han ikke havde afleveret til kronen, men selv beholdt som sin ejendom.

Peder Benzon udskilte i 1730 54 tønderland, hartkorn fra Geddesdal og byggede en hovedbygning samt de nødvendige avlsbygninger til en herregård, som han kaldte Benzonsdal. Til Benzonsdal hørte Greve, Kildebrønde og Høje Taastrup kirker.

Peder Benzons samtidige kunne ikke forstå, hvor han fik penge fra, til at købe herregårde og samtidig istandsætte kirker. Der måtte jo være noget om snakken om skatten i højen. Men Peder Benzon lod folk snakke og byggede videre.

I anledning af kronprinsens fødselsdag, lod kongen afholde en fest. Ved det store gæstebud på Københavns slot hilste kongen meget koldt på den rige Peder Benzon, mens prinsen koldt vendte ham ryggen.

Efter det store kongelige taffel ville hver af gæsterne forære prinsen en fødselsgave og det var kostbare ting de forærede ham. Prinsen ville jo engang blive deres konge og det var jo klogt, at stå sig godt med ham.

Den rige, men gerrige Peder Benzon havde ikke tænkt sig at give prinsen nogen gave, men da han så de mange gaver prinsen fik, besluttede han sig også til at give en gave og han forærede da prinsen Køge Kro ved Køge Bugt.

Men da kroen næsten ingen gæster havde, blev prinsen meget opbragt på Peder Benzon og råbte så højt, at alle kunne høre det: ”Så tror den Æsel, at jeg skulle stå og skænke brændevin for dig, når du kører til København.”

Peder Benzon tog kronprinsens unåde meget let, han var jo en af rigets mægtigste mænd.