Høje Taastrup Kirkes historie 1800-1860

Kirkens blytag skiftes til tegl (1806)

Indtil 1806 havde hele kirken blytag (jf. regnskaber).

Under napoleonskrigene (1804-1815) var der brug for bly til kugler, derfor blev Høje Taastrup Kirkes blytag efter ordre fra kongen fjernet i 1806.

Blytaget på kirkens tårn blev dog bibeholdt.

Det nyere fyrretræsspær over kirkeskib og tilbygninger er hængt med vingetegl.

Nordre våbenhus bliver igen våbenhus og indgang (1814)

Nordre våbenhus, som også kaldes kvindeindgangen, har en sten vest for døren, hvorpå der er indristet: ”N P S B D 1814 NSS 1456 28 APR.”. Tallet 1456 er måske et militærnummer. Indskriftens plads kunde tyde på, at tilbygningen i 1814 har været i brug som våbenhus og adgang til kirken.

Den genvundne funktion som våbenhus ophører, da nordre våbenhus (kvindeindgangen) bliver omdannet til ligkapel til brug ved begravelser i 1558.

Præstegården istandsættes (1821)

1799-1821 var Hans Buch præst ved Høje Taastrup Kirke, og om ham står der skrevet, at han lod præstegården forfalde, så hans efterfølger pastor Peder Neergaard Schow i 1821 måtte hovedistandsætte den.

Ved istandsættelsen bliver der bygget nye vægge på et fundament af fyrretræstømmer. Det fundament holder ikke længe. Allerede i 1836 er der alvorlige skader på bygningen.

Pastor Morten Bendt Møller skrevet i embedsbogen år 1836: ”Præstegården er meget stor og består af ca. 100 fag. Den største del af våningshuset (stuehuset) er opført af pastor Schow, men meget mådeligt bygget, idet han af usselt kniberi har lagt gren og fyrretømmer til underlag og fodstykker i stedet for sten eller egetømmer, hvorved han rigtignok sparede 15 a 20 rigsdaler, men har forårsaget, at bygningerne ved underlagets hastige forrådnelse synker stedse mere og mere”.

En ny præstegård bliver bygget i 1855.

› klik og læs mere om Høje Taastrup Kirkes præstegård gennem tiderne

Peter Neergaard Schow bliver præst (1824)

Peter Neergaard Schow er præst ved Høje Taastrup kirke i 12 år fra 1821 til 1833.

› klik og læs mere om Peter Neergaard Schow

Smedejernskors (1832) (er nu på Nationalmuseet)

I 1832 bliver der lavet et smedejernskors til Høje Taastrup Kirke. Måske har det siddet øverst på gavlen af det østlige våbenhus.

Korset findes nu på Nationalmuseet.

Korset har to lodrette opstandere med tværstand, hvorfra går to tulipanlignende blomster samt volatter (snegleformet pryd som på joniske søjler).

Over korsarmen er der på en halvcirkelformet bue en stav og et georgskors med indgraverede stjerner og årstallet "1832".

Korset har to stempler.

Abraham Falch bliver præst (1833)

Abraham Falch er præst ved Høje Taastrup kirke i 2 år fra 1833 til 1835.

› klik og læs mere om Abraham Falch

Morten Bendz Møller bliver præst (1835)

Morten Bendz Møller er præst ved Høje Taastrup kirke i 19 år fra 1835 til 1854.

I hans periode ved kirken bliver der anskaffet endnu en kirkeklokke og kirkebænkene bliver skiftet ud.

› klik og læs mere om Morten Bendz Møller

Kirkeklokke 3 anskaffes (1837)

Høje Taastrup Kirke får i 1837 endnu en kirkeklokke og har herefter to. Den nye kirkeklokke er støbt af I. C. og H. C. Gamst.

Kirkens første kirkeklokke er væk, fordi den i 1602 blev afleveret som følge af kongens klokkeskat. Kirkens anden kirkeklokke fra 1605, hænger stadig i kirketårnet ved siden af klokken fra 1837.

I kirketårnet er der en gammel klokkestol af eg til to klokker. Den er måske bygget på dette tidspunkt.

Jernbane gennem sognet (1847)

Danmarks første jernbanen løber fra København gennem Høje Taastrup sogn til Roskilde. Jernbanen, som åbner i 1847, får stationer i Taastrup Valby og i Hedehusense.

Nyt vindue mod nord (1852)

Kirkens eneste nordvindue, der ikke er tilmuret, sidder i skibets midterste fag. Det er sent, fra 1852, men har erstattet et ældre, af uvis alder.

Synsprotokollen fra 1852 bemærker, at da det gamle vindue »sidder lige over materialhuset, må udhugningen af muren ske foroven«, men dette kan ikke være møntet på det romanske vindue, da dettes buestik endnu er bevaret.

Smedejernskors mellem sakristi og nordre våbenhus (xxxx)

Korsets oprindelse er ukendt, men der gættes på, at området mellem sakristi og nordre våbenhus er brugt til begravelseplads for kister, som har stået i kirken, fx kister fra Benzondal.

Johannes Ferdinand Fenger bliver præst (1854)

Johannes Ferdinand Fenger er præst ved Høje Taastrup kirke i 7 år fra 1854 til 1861.

Fenger var kirkehistoriker og opnåede i 1828 den teologiske licentiatgrad på en afhandling om den antikristne græsk filosof Celsus. Fenger var med til at stifte Selskabet for Danmarks Kirkehistorie og var formand for Det Danske Missionsselskab. Fenger havde et nært venskab med digteren B.S. Ingemann, som ofte besøgte ham i præstegården.

› klik og læs mere om Johannes Ferdinand Fenger

Præstegården rives ned og genopbygges (1855)

Da pastor Fenger kom til Høje Taastrup i 1854 fandt han stuehuset for dårligt at reparere og foretrak at bygge et nyt stuehus.

Fenger skriver i embedsbogen af 1854: ”Udhusenes tilstand er ikke ringe, hvilket især gælder om det ældste af dem, den gamle lade af 1668. Men stuehuset var i en mådelig forfatning, så jeg foretrak at rive ned og bygge op af grundmur en solid bygning. Med den nye bygning har vi været særdeles veltilfredse, den forener soliditet med rummelighed og bekvemhed”.

Lader og stalde fra 1668 bliver samtid renoveret, og under den renovering finder Fenger de gamle bjælker med indskrifter, som nu hænger i våbenhuset.

›klik og læs mere om Høje Taastrup Kirkes præstegård gennem tiderne

Erantis i præstegårdshaven (1856)

Præstegårdens park får erantisblomster, som på det tidspunkt var en ny blomst her på egnen.

Glæden ved erantis skyldes sikkert Fengers slægt, der stammer fra Mechlenborg og har bragt blomsterløg hertil.

Kvindeindgangen bliver kapel (1858)

Nordre våbenhus (kvindernes indgang) lod pastor Johannes Ferdinand Fenger (præst 1854-1861) indrette til ligkapel ved at lade døren ind til kirken tilmure.

› klik og læs mere om begravelsesskikke i Høje Taastrup i 1800-tallet

Sakristi får dør ud til kirkegården (ca. 1858)

Sakristiet var oprindeligt et aflukket rum med to vinduer og adgang til kirken, men efter sakristiet var ophørt med at fungere som kapel for Benzonsdal fik pastor Fenger sat en dør i den nordlige gavl ud mod kirkegården. Det betød, at sakristiets nordlige vindue blev skjult.

Fenger lod herefter sakristiet indrette til præsteværelse, altså som sakristi.