Høje Taastrup Kirkes historie 1860-1920
Helgenfigurer fra gammelt alter ses i våbenhuset (1860)
Ifølge kaldsbog fra 1860 står helgenfigurer udskåret i træ fra kirkens første alter i våbenhuset på dette tidspunkt.
Der er ingen beretninger om, hvornår figurerne endelig forsvinder, men de er væk nu.
Monument for Fenger placeres vest for våbenhus (1861)
Kirkegårdsmonument i empire over præsten og kirkehistorikeren Johannes Ferdinand Fenger, død 1861. Monumentet er formet som en stele med palmetgavl og med indsat marmorrelief af en engel med palmegren.
Området har tidligere været indhegnet gravplads for Fenger.
Carl Ulrik Boesen bliver præst (1861)
Carl Ulrik Boesen er præst ved Høje Taastrup kirke i 7 år fra 1861 til 1868.
Altertavlen renoveres (1860-1885)
På et tidspunkt mellem 1850 og 1885 er altertavlen blevet renoveret og har i midten fået nyt stort maleri af Jesus, der bærer korset på skulderen.
Kunstnerens navn er ukendt.
Der er ingen kendte beretninger om motivet på det oprindelige billede, men nogle gætter på, at det har passet til teksten om nadveren, som står i felterne ved siden af billedet.
Altertavlen renoveres igen i 1950, hvor den bliver stafferet med de oprindelige farver. Ved denne restaurering fjernes tekst i midterste stokværk.
Kirkebænke optalt (1862)
I 1862 var der i kirken 62 stolestader, alle med døre for. Heraf var de 23 forsynet med bræddegulv, resten var med brændt stengulv med træfodskamler.
De kirkebænke, som står i kirken i 1862, bliver i 1913 udskiftet med nye stolestader med gavle af støbejern i ny-gotik. Det sker antagelig i forbindelse med flytning af præste- og degnestol.
› klik og se kirkens indre i 1800-tallet
Præstegården får sidefløj mod øst (1863)
Præstegårdens sidefløj mod øst, hvor der nu er kontor, blev bygget i 1863 af provst Boesen. Den nye sidefløj blev bygget til at huse køkken, bryggers og vaskerum.
Vilhelm Carl Schousboe bliver præst (1868)
Vilhelm Carl Schousboe er præst ved Høje Taastrup kirke i 23 år fra 1868 til 1891.
› klik og læs mere om Vilhelm Carl Schousboe
Kirkens første orgel (1884)
Det første orgel i Høje Taastrup Kirke bliver anskaffet i 1884. Det er bygget af Busch og sønner.
Orglet bliver placeret på en forhøjning bagest i tårnrummet.
Kirkegården udvides (ca. 1890)
Op gennem 1800-tallet var der sket en voldsom befolkningsudvikling i Høje Taastrup sogn. Det havde jernbanen med stationer i Taastrup og Hedehusene en stor del af æren for.
Det voksende antal indbyggere gav behov for en udvidelse af kirkegården.
Derfor inddrog man det område, som tidligere havde været haveplads for substitutterne i legathuset. Det gav en pæn forøgelse af kirkegården mod vest.
Den ny udvidelse af kirkegården var allerede omkring 1900 fuldt belagt med lig.
Jørgen Christian Sørensen bliver præst (1891)
Jørgen Christian Sørensen er præst ved Høje Taastrup kirke i 18 år fra 1892 til 1909.
› klik og læs mere om Jørgen Christian Sørensen
Taastrup Nykirke (1908)
Efter der var kommet jernbanestation i Taastrup Valby, var der nede i Taastrup sket så voldsom en befolkningstilvækst, at det var blevet nødvendigt med en ny kirke.
Taastrup Nykirke blev opført i 1908.
Taastrup Nykirke blev udskilt som selvstændigt sogn fra Høje Taastrup sogn den 1. juli 1918.
Paul Henrik Høyer Heegaard bliver præst (1909)
Paul Henrik Høyer Heegaard er præst ved Høje Taastrup kirke i 18 år fra 1910 til 1925.
Han er en meget foretagsom og missionsk præst, der også fungerer som provst.
› klik og læs mere om Paul Henrik Høyer Heegaard
Kirkens selveje (1912)
Høje Taastrup Kirke overgik den 1. januar 1912 til selveje.
Kirken var i 1737 blevet overdraget af kongen til ejeren af Benzonsdal, og kirken hørte under godset indtil 1912. Godset skulle i den periode stå for vedligeholdelsen,
men modtog også en stor del af den tiende, sognets beboere betalte til kirken.
Ved overdragelsen af Høje Taastrup Kirke til kirkens selveje skulle Benzonsdal i 1913 have et beløb svarende 18 års tiende.
En del af tiende gik til præstens løn. Den del blev ved overdragelsen opgjort til kr. 8.806, -.
Kirkeskatten blev indført i 1920.
Elektrisk lys i kirken (1912)
Ved restaurering af kirken i 1912-1913 blev der indlagt el og lavet elektrisk belysning.
Missionshus bygges (1912)
I 1912 blev missionshuset i Høje Taastrup bygget på Paul Henrik Høyer Heegaards foranledning. Missionshuset lå ved det sydøstlige hjørne af kirkegården ned til Bygaden.
Missionshuset lå i 100 år til det blev revet ned.
Præstestol og degnestol flyttes (1913)
Præste- og degnestolene bliver i 1913 flyttet væk fra deres oprindelige placeringer på hver side af alteret. Præste- og degnestolene bliver i 1913 stillet som de forreste kirkebænke.
Begge stole er malet egetræsådrede.
› klik og se kirkens indretning sidst i 1800-tallet
Nye kirkebænke (1913)
Der indsættes nye stolestader med gavle af støbejern i ny-gotik.
Det sker omkring 1913 i forbindelse med flytning af præste- og degnestol.
› klik og se kirkens indretning sidst i 1800-tallet
Ny opvarmning af kirken (1916)
I kirken var der to kakkelovne, den ene ved tårnbuen, den anden ved korbuen. De havde hver deres skorsten op gennem kirkens tag. Det kunne ske, at kirken var så fuld af røg, så man måtte åbne, hvad der kunne åbnes af vinduer og døre, for at få røgen ud.
I 1916 blev der installeret et varmeapparat (petroleumsovn?) i gulvet i midtergangen, i krydset mellem våbenhus og kvindeindgang. Her lå Jens Olsens gravsten på det tidspunkt. Den sten blev så taget op og stillet op ad væggen i koret, hvor den nu står. Der kom en jernrist i gulvet i stedet for Jens Olsens ligsten.
Der blev muret en skorsten op igennem tårnet og så blev de 2 skorstene på skibet fjernet.
Det kunne det ske, at det nye varmeapparatet også gik i stykker, og så måtte menigheden om vinteren sidde med klaprende tænder.
I 1937 blev der installeret centralvarme og der kom radiatorer.
Præstegården fredes (1917)
Høje Taastrup præstegårds gamle lader og stalde fra 1668 blev fredet ved fredningsloven af 1917.
De gamle lader og stalde gik tabt ved en stor brand den 16. juli 1935.
Prædikestolen flyttes til koret (1920)
Prædikestolen fra 1620 har oprindeligt haft opgang muret af munkesten. Efterhånden var munkestenene blevet hulslidte af mange års brug.
I stedet for blot at lave en ny opgang til prædikestolen vælger provst Heegaard også at flytte prædikestolen, så den kommer op forrest i kirken. Det havde den fordel, at præsten fik mulighed for at henvende sig til hele menigheden uden af skulle vende sig i forskellige retninger.
Prædikestolen bliver i 1930’erne sendt tilbage til den gamle plads midt i kirken.
