Den gang Høje Taastrup Kirke blev bygget

Midt på heden, den frugtbare slette mellem København, Roskilde og Køge knejser Høje Taastrup Kirke højt imod sky. Den kan ses langt omkring og er den største middelalderlige landsbykirke i vid omkreds. Tårnet er ca. 30 m højt. Kirkens indvendige længde er ca. 36 m, bredden 6 m, og den er inddelt i 7 hvælvinger 6 m høje. Den skal have været brugt som sømærke engang og er antagelig opført omkring opført omkring 1050-1150.

Bygningen af Høje Taastrup Kirke

I Svend Estridsens tid begyndte man at bygge stenkirker. I år 1030 byggede Ulv Jarls enke Estrid en domkirke i Roskilde af kildekalk. Hvem der har bygget Høje Taastrup kirke, ved man ikke. Det kan have været en høvding ved navn Thorsten, som har ladet den opføre (Saxo kalder byen for Thorstentorp).

Det har taget mange år at bygge en kirke. Der var kildekalk at finde i Thorslunde og i Roskilde.

Så skulle der køres grus. Gruset er vel hentet i Valby eller Baldersbrønde, begge Steder er der godt grus i store mængder. Så var der marksten, der skulle hentes, de meget store blev flækkede til grundsten, de mindre anvendt til fyld og sammen med en vælling bestående af grus og kalk hårdt stampet sammen i mellemrummet mellem yder- og indermur. Kalken skulle jo brændes og der blev opført kalkovne flere steder. I haven til mit hjem, Bygaden 53, er der for nogle år siden fundet rester af en kalkovn. Der er brugt store mængder kalk, murene i kirkebygningen og tårnet har stået de mange hundrede år uden støttepiller, det har været godt arbejde.

Omkring 13 – 1400 er kirken blevet udvidet. Nationalmuseet mener, at våbenhuset mod syd er bygget først, derpå kvindernes indgang og sakristiet, og til sidst udvidelsen mod vest med kor og tårn. Da tårnet blev opført og koret udvidet, nedbrød man først gavlene og brugte de gamle materialer, så langt de rakte, og byggede derefter ovenpå i munkesten. Disse er vel brændt i Hakkemose, hvor leret er godt, og hvor der siden kom til at ligge et meget stort teglværk

Sakristiet var gravkapel for Benzonsdal og er bygget ca. 1730. Det havde oprindeligt 3 vinduer, men pastor Fenger (1853 – 1861) lod det nordlige vindue indrette til en dør ud mod kirkegården og kapellet indrette til præsteværelse. Kvindernes indgang lod pastor Fenger indrette til ligkapel ved at lade døren ind til kirken tilmure.

Omkring år 1600 er våbenhuset blevet højnet nogle skifter og gavlen er bygget i renæssance stil. Gavlspidserne er bygget med 5 trappetrin. På disse var der på hvert trappetrin en firkantet søjle med en stor stenkugle og på den øverste stenkugle var der et smedejernskors.

Kildekalk

Frådsten eller kildekalk er en porøs kalksten. Den opstod, da isen for ca. 15.000 år siden forsvandt og landskabet var en lys jord med stort kalkindhold. Kalken blev udvasket af regnvandet og gik i dybden ned til grundvandet. Ved kilder kom kalken sammen med vandet op til overfladen, hvor kalken aflejrede sig. Når frådsten var fugtigt, var det nemt at tildanne og når den tørrede ud, blev den stenhård og vejrbestandig. Frådsten kunne også bruges til fremstilling af mørtel. Kildekalken findes her i vore område ved skrænterne i dalene ved Roskilde-Holbæk området. Har også været i Thorslunde, hvor der en dal.

Kuglerne over våbenhuset

Ved en restaurering 1960 blev våbenhusets gavl hovedistandsat, men søjlerne med kuglerne blev ikke opført.

Arkitekt Theodor Petersen, Taastrup, og pastor Jessen mente, at gavlen var pænere uden søjlerne, og så blev søjlerne ikke opført. Det hjalp ikke, at jeg (Hans Laurits Hansen) som kirkeværge protesterede og hævdede, at der ved kirkesynet er indført i protokollen: ”Søjlerne med kuglerne på våbenhusets gavl repareres og nye kugler anskaffes.”

En af kuglerne ligger i våbenhuset, så måske et kommende menighedsråd lader gavlen sætte i stand, som den har været i 300 år. Søjlerne var ca. 0,5 meter høje.