Kirkens første menighedsråd

Den første menighedsrådslov for den danske folkekirke blev vedtaget i 1903, men på grund af politiske komplikationer, var der først en praktisk gældende menighedsrådslov fra 1912.

Det er dog først med de omfattende revisioner af menighedsloven i 1922, vi fik de demokratiske menighedsråd, vi kender i dag.

Efter menighedsrådsvalget i 1922

I 1922 kom der en kirkelov, hvor der skulle vælges menighedsråd. Indre Mission fik valgt 2: Forsøgsleder Frandsen fra Øtoftegård og Ringer Niels Nielsen. En anden kirkelig liste fik valgt 4: Lærer P. Nørregård, Vejmand P. Pedersen Kraghave, gdr. P. Olsen Kraghave og mig, Gdr. H. L. Hansen, Høje Taastrup.

Det første menighedsrådsmøde blev holdt i præstegården. Her foreslog jeg, at man begyndte at anlægge gange, først begynde med stier af en alen brede (62,77 cm), for senere, efterhånden som fredningen udløb at anlægge gange i hele gravstedets længde. Endvidere foreslog jeg, at vi måtte se at få en bedre orden på kirkegården. Gravsteder, der ikke blev holdt rene, burde sløjfes.

Da rejste både provst Heegård og ringer Nielsen sig meget hidsige og råbte, hvad jeg bildte mig ind. Det ville de ikke være med til, det var at forstyrre gravfreden. Provsten slog i bordet, men forstander Frandsen formanede provsten til at beherske sig. Lærer Nørregård rejste sig og sagde, at han havde troet, at nu valg-slaget var forbi, kunne vi behandle sagerne sagligt og upartisk, men hvis provsten ikke ville dette, måtte han huske på, at vi var fire og havde flertallet og vist ikke provsten ville forhandle, ville vi selvfølgelig bruge flertallet. Provsten faldt da til ro og det blev vedtaget at anlægge fire stier nord for hovedindgangen.

Der var jo nogen, som blev vrede over, at der kom sti ind over deres gravplads, mens andre var glade for stierne, fordi de før skulle ind over andres måske nyrevne gravplads for at komme til deres grave.

Disse stier er nu blevet til gange, men det har varet ca. 40 år, inden det kunne føres helt igennem.

Provst Heegård måtte finde sig i, at andre somme tider havde en anden mening end han. Det var vist ikke let for ham, thi han var jo vant til indenfor Indre Mission at være ”Vor Far,” hvis mening altid var den rigtige.

Opvarmning af kirken

I kirken var der to kakkelovne, den ene ved tårnbuen, den anden ved Johan Lindsteds mindetavle. På skibet var der også to skorstene.

Det kunne ske, at når folk kom i kirke var den fuld af røg, så man måtte åbne, hvad der kunne åbnes af vinduer og døre, for at få røgen ud. I 1916 blev der installeret et varmeapparat i gulvet i midtergangen, hvor Jens Olsens ligsten lå. Denne blev så taget op og stillet op ad væggen i koret, hvor den nu står. Der kom en jernrist i gulvet i stedet for Jens Olsens ligsten, men det kunne ske, at varmeapparatet også røg.

I 1937 – 40 blev der installeret centralvarme. Der blev muret en skorsten op igennem tårnet og så blev de 2 skorstene på skibet fjernet.