Præstegårdens brand i 1935

Den 15. juli 1935 gik der ild i præstegården stalde og lader.

Berlingske Tidende beskrev forløbet:

I præstegården i Taastrup (Høje Taastrup) havde alt hvilet i den lune sommeraftens stille fred. Aftenklokken fra tårnet havde ringet solen ned og de 9 manende afsluttende klokkeslag havde meldt, at nattefreden nu sænkede sig over by og land.

Ved 8 tiden vendte sognepræsten, pastor Jessen, hjem fra en udflugt til Greve Strand med søndagsskolens børn. Kl. 8:15 opdagede ”Store Knud”, der bor i fattighuset i nærheden, at det brændte i vindhjørnet af præstegårdens udlænger. Han slog skyndsomt alarm, men få minutter efter var alle udlængerne et flammende ildhav. Zonebrandvæsenet alarmeredes og først af alle mødte Taastrup motorsprøjte.

I mellemtiden udrettedes et heltemodigt arbejde for at redde besætningen. Dog indebrændte 1 tyr, 1 orne, 5 søer og en del smågrise, alt tilhørende forpagter Johs. Petersen, der lider et betydeligt tab ved branden. Faren for, at ilden skulle angribe stuehuset, var overhængende, hvorfor alt indbo flyttedes ud i haven. Det lykkedes brandvæsenet, der blev forstærket med sprøjter fra Damsø, Ørnegård og hovedstationen i København at redde dette. Det var nemlig forsynet med hårdt tag, men resten af gården inklusive forpagterboligen var stråtækt. Der var dog brandmur mellem forpagterboligen og præsteboligen.

Da den historiske lade sank sammen

En meget stor politistyrke var opbudt for at forhindre dels tyverier af det udflyttede indbo og dels for at sikre gravene på kirkegården mod ødelæggelse, idet tilskuerne, og det var mange – de kom til fods, pr. cykel og pr. bil – stormende hensynsløst frem overalt.

For brandfogeden, den historisk stærkt interesserede gårdejer H.L.Hansen, var det et tungt øjeblik, da den gamle historisk ladebygning sank sammen.

I denne, der var fredet, var der 2 bjælker med interessante inskriptioner.
I den ene stod der: Gud bevare din indgang og udgang. Søfren Søfrens Glud og Ida Christine Moth.
I den anden stod Partim posteris sumus Exstructa die 15 jun anno 1668. Så gammel var længen.

Søren Sørensen Glud var da sognepræst og gennem sit ægteskab med Ida Moth svoger med femte Christian til venstre hånd. Dengang var kongelige ekvipager stadig til gæst i præstegården, når ”jomfru” Moth besøgte sin ”hjertesøster”

Her i præstegården, men på det sted hvor det reddede stuehus nu står, førtes de indledende forhandlinger til den sørgelige Roskildefred, der kostede Danmark de skånske provinser.

Brandfogeden (H.L.Hansen) satte et arbejde ind på at redde de historiske bjælker. De blev dækket med skum, men pligten kaldte ham andetsteds hen og kun den ene blev reddet. Af den anden brændte næsten halvdelen.

Ved 11 tiden påbegyndte man atter indflytningen af præstegårdens bohave og brandvæsenet begyndte at samle sammen på materialet. Det kneb for øvrigt stærkt med vand til de mange motorsprøjter, der efterhånden samledes på brandstedet.

Da vi ved 11:30 tiden forlod dette, var udlængerne kun en rygende ruinhob.

Kommentar fra Hans Laurits Hansen

Det er aldrig opklaret, hvor ilden kom fra.

Brandvæsenet fra Taastrup var her meget hurtigt, men der var ild i det hele på en gang. Indskriften ”Gud bevare” fik skum, men da dette var opbrugt, var heden så stor, at bjælken ikke var til at komme nær, så den brændte omtrent helt op. Bjælken med ”Partim posteris” faldt på næsen og derfor er den reddet. Den er indmuret i kirkens våbenhus vestre væg og det forkullede stykke med ” Gud bevare” er i en glasmontre ved den østlige væg.

Efter branden blev jorden nord for Roskildevej udstykket til 4 statshusmandssteder og til resten af jorden, ca. 25 tdr. land, blev der bygget en forpagterbolig nord for præstens have, med tilhørende landbrugsbygninger.

-

HPH: 
Forpagterboligen ligger der stadig, de 4 husmandssteder er nedrevet og i 2017 var er der planer om at bygge et kæmpe badeland på jorden. Planen blev dog ikke til noget.